Foto Pexels

Online gaming har længe været på vej frem og det bliver kun mere og mere populært. Der er endda blevet oprettet e-sport foreninger rundt omkring i landet. Der er også store turneringer, som for eksempel Major, der faktisk kommer til Danmark næste år, og de største e-sportshold som for eksempel danske Astralis og det verdensomspændende hold, Team Liquid. Der findes mange forskellige spil, men nogle er lidt mere populære end andre, og i denne artikel skal vi se nærmere på nogle af de allermest populære spil, der trender lige nu.

PUBG: Battlegrounds

PUBG er et meget populært battle royale-spil, der er udviklet af PUBG Studios og bliver udgivet af virksomheden Krafton. Spillet er faktisk baseret på den japanske film, Battle Royale fra 2000, og går ud på at man bliver smidt ud med faldskærm og lander på en ø sammen med op til 100 andre spillere og herfra skal man så være den sidste spiller, der stadig står. Mens man spiller, bliver spillets areal langsomt mindre, indtil man er så tæt på de andre, at man ikke har noget valg i forhold til at eliminere de andre. Vinderen er den spiller eller det hold, der er i live til sidst.

Fortnite

 

Et andet virkelig populært spil er Fortnite. Det er spillet, som alle kender, og med god grund. Det er nemlig både underholdende og kan spilles af spillere med forskellige evner. Det bliver udviklet af Epic Games og udkom for første gang tilbage i 2017. Man kan spille det i tre forskellige udgaver nemlig Fortnite Battle Royale, Fortnite: Save the World og Fortnite Creative. Fortnite Battle Royale har meget til fælles med PUBG i og med at det også går ud på at være den sidste overlevende spiller i en flok af 100 spillere på en ø.

I Fortnite: Save the World skal man spille sammen om at overleve i en zombieverden og i Fortnite Creative kan spillerne opleve fuldstændig frihed over deres verden. De kan nemlig selv bygge forskellige verdener og arenaer. Der er dermed ikke noget at sige til, at Fortnite er så populært et spil.  

Casino games

En anden interessant genre af online spil er de såkaldte casinospil såsom spillemaskiner og roulette, der findes i flere forskellige udgaver på nettet. Roulette er et ret populært spil både online og offline og spillets popularitet kan til dels tilskrives dets uforudsigelige og dermed spændingsfyldte natur. Ligeledes er spillemaskiner også en populær online aktivitet og det har også et imponerende udvalg af forskellige variationer.   

Minecraft

Minecraft er et spil udviklet af virksomheden Mojang og det er blevet enormt populært. Spillet går ud på at indsamle ressourcer og bygge huse, bunkere, byer, etc. for at overleve mod spillets monstre. Du spiller som en firkantet figur, der kan ødelægge, samle og bygge de ligeledes firkantede blokke, som spillet er bygget op af. Du skal dermed indsamle blokke, sand, sten, og meget mere og bygge din verden op, som du ønsker, den skal se ud. Du kan bygge næsten alt og det er kun fantasien, der sætter grænser. Spillet kan spilles både i et overlevelses mode og en kreativ tilstand.

CS:GO: Counter-Strike: Global Offensive

CS:GO er et multiplayer FPS (First Person Shooter) spil fra 2012. Spillet er udviklet af Valve og Hidden Path Entertainment. I CS:GO er man to hold og målet er counter terrorism. Det vil sige, at man skal kæmpe mod fjender i forskellige game modes og vinderen er det hold, der klarer de forskellige opgaver først. CS:GO er blevet virkelig stort og det er for eksempel det spil, som danske Astralis spiller, og spillet er faktisk blevet så stort, at det har fået sit eget mesterskab. CS:GO Major Championships er et højspændt event, som mange ser frem til, og i 2024 kommer Majoren, som den populært kaldes, faktisk til København! Så sæt et stort kryds i kalenderen til slut marts i 2024 for der kan du udover at nyde en tur på Nyhavn eller Ramen i Nansensgade også opleve et helt fantastisk event, der kommer til at løbe af stablen under stor forventning og med masser af fanfare.

Så alt i alt er der altså nok at give sig til, hvis man er til spil på nettet, og der er mulighed for både at spille alene og sammen andre på tværs af landegrænser. Der er også masser af muligheder for at spille i semi-professionelt regi eller bare have det sjovt i en e-sport forening.