Er du ved at renovere badeværelse, og er du ved at finde ud af, hvordan din bruseniche skal se ud? Her er 6 overvejelser, du kan gøre dig, inden du går i gang med renovationen.

Hvilken type bruseniche skal du have?

Brusenichen skal først og fremmest være praktisk, men eftersom den kan fylde den stor del af badeværelset, må den også gerne være pæn. Den har en stor effekt på helhedsindtrykket af badeværelset, og derfor skal den passe sammen med resten af badeværelset.

Én eller to døre?

Brusenicher fås i mange forskellige størrelser og udseender, og derfor kan det virke uoverskueligt at vælge hvilken en, der passer lige netop til dit behov. Har man et stort badeværelse, hvor der er plads nok, kan man få en stor bruseniche med to døre, mens en mindre bruseniche med én dør måske passer bedre til et mindre badeværelse. Udover størrelsen kommer dette også an på hvor åbent, rummet skal virke.

Lille badeværelse, lille brusehjørne

Hvis du har et mindre badeværelse, kan du udvælge et hjørne til at have din nye bruseniche. Fordelen ved at bruge et hjørne er, at brusenichen på det måde virker mindre, og bruger mindre plads. Her kan du vælge at anskaffe dig døre, der kan skubbes helt ind mod væggen når du ikke er i bad, og på den måde have et brusehjørne, der nærmest ikke tager noget plads.

Afskærmning eller brusevæg i glas

Ved at vælge en afskærmning eller brusevæg i glas, får du flere fordele. Først og fremmest er det let at holde rent, og det kræver ikke meget vedligehold. Derudover har det den fordel, at det ikke gør rummet mindre, idet det gennemsigtige og elegante glas ikke, rent æstetisk, fylder noget i et rum. Ved at have afskærmning i glas virker dit badeværelse derfor ikke mindre. Derudover behøver du ikke separat lys, hvis du får afskærmninger i glas; lyset fra badeværelset fungerer fint herinde.

Skal du have en større renovering af badet?

Mens du er ved at renovere din bruseniche, kan du overveje om dit brusehoved også skal udskiftes, hele oplevelsen af at være i bad forbedres. Brusehoveder fås i forskellige størrelser, materialer og farver, og de kan derfor være med til at friske ethvert badeværelse op.

Andre idéer til, hvordan din bruseniche kan blive flottere

Udover at renovere din bruseniche, er der andre ting du kan gøre, så den på sigt forbliver flot. Først og fremmest kan du sørge for, at du ikke har forskellige shampooflasker stående på gulvet inde i nichen. Det ser rodet ud, og gør, at badet hurtigt ser mindre og mere rodet ud, end det egentligt er. Derfor kan du overveje, om du enten skal have dem gemt væk i et skab, og tage dem frem når du skal bruge dem, eller om du skal hælde dem over i nogle flotte, neutrale flasker. Derudover kan du også anskaffe en hylde eller lignende, så flaskerne ikke står på gulvet. Det gør både brusenichen mere ryddelig at se på, men det gør den også lettere at rengøre.