Foto: Shutterstock

Annoncørbetalt indhold

Hvis du har en stilling åben i din virksomhed, kan det være lidt af en jungle at orientere sig i de mange kandidater, der ofte sender en jobansøgning. Her er tre gode råd til dig, der skal finde den bedst mulige kandidat

Lav en grov sortering i starten

For at gøre opgaven mere overkommelig for dig, er det vigtigt, at du starter processen med at lave en grov sortering af alle dem, der har sendt en ansøgning. Det er en fordel, fordi det sparer dig for meget arbejde senere hen. Med en grov sortering af ansøgere undgår du, at du spilder unødvendigt lang tid på at undersøge ansøgninger, hvor personen har åbenlyse mangler i deres kompetencer indenfor jobbet. Du laver en grov sortering ved at vælge nogle få kriterier, du vurderer, er det absolutte minimum for, at man kan varetage arbejdet. Det kan være bestemte uddannelser, grader af erfaring eller certifikater. Alle de ansøgere, der ikke lever op til disse kriterier, kan du arkivere med det samme.

Find de ti mest lovende ansøgninger

Hvis du stadig står tilbage med en stor mængde ansøgere efter din grovsortering, kan det være en rigtigt god idé at læse den resterende bunke af ansøgere igennem for derefter at udvælge de ti mest lovende kandidater. Du kan så invitere disse ti kandidater til jobsamtale. Ti personer er en overskuelig mængde personer at holde jobsamtaler med, og det er også en mængde, der gør det muligt for dig at huske og skelne mellem ansøgerne, når mødet er slut, og du skal danne dig et overblik over samtalerne.

Gå uden om søgeprocessen

Hvis hele arbejdet med at lave et stillingsopslag og sortere blandt de mange ansøgere er for uoverskueligt, og ansøgningerne er af en for lav kvalitet, kan du vælge at gå en helt anden vej. I stedet for at lade ansøgerne komme til dig, kan du målrettet gå ud og søge efter en kandidat til jobbet. Til dette formål kan du med fordel benytte dig af en headhunter, der er specialiseret i at finde kompetente medarbejdere til en specifik stilling.