Rejs til Thailands fastland – Thailand er meget mere end bountyøer

Mange vælger at besøge en eller flere af de smukke thailandske øer på rejser til det sydøstasiatiske land. Thailand er dog meget mere end kridhvide sandstrande, palmer og bounty-liv på øerne.

Sponsoreret indhold

En stor del af det Thailandske fastland er knap nok udforsket af turister, så der er gode muligheder for at få et autentisk indblik i de lokales hverdag eller opleve naturen udfolde sig på sine egne præmisser. Og selvfølgelig tage en dukkert i bølgen blå på en af de mange indbydende sandstrande.

Vi løfter her sløret for nogle af de oversete steder på fastlandet, som er værd at besøge, når du tager på eksotiske rejser til Thailand.

Nord – Det naturrige og uspolerede

Nordthailand er generelt et paradis for natur- og kulturentusiasterne, hvor du kan tage på smukke trekking ture gennem tæt bevoksning og møde lokale stammelandsbyer. Det frodige landskab ligger som et stort grønt tæppe over det bjergrige Nordthailand og får et livligt og farverigt pust fra byerne. Besøg blandt andet Chiang Mai, der sammenlignet med Thailands øvrige storbyer er mere uberørte, og den mindre by Chiang Rai. Byerne føles mindre ’larmende’, da de ligger omgivet af bløde bjerge, grøn natur og gader, der er beriget med templer og lokale i gang med dagligdagen. I nord får din rejse til Thailands fastland et uspoleret tvist langt fra Phukets travle badebyer og Bangkoks skyskrabere.

Central – Østens Venedig og thaiernes favorit badeby

Storby-vibes uden sammenligning finder du i det centrale Thailand i hovedstaden Bangkok. Bangkok er kendt for den kaotiske trafik, men byder også på kultur, historie, natur og madoplevelser i særklasse. Bangkok har førhen været henvist til som ’Venice of the East’ grundet byens floder og kanaler, som kan udforskes ved at hoppe på en vandtaxa. Her kan du opleve den ene yderlighed efter den anden med moderne skyskrabere og det mere traditionelle Bangkok, hvor familier bor i små træhytter langs bredden, og børnene leger i vandet. Det er kontrasterne, som gør Bangkok til den storby, man ikke kan andet end at forelske sig i.

Når thaierne har ferie, valfarter de til Hua Hin lidt syd for Bangkok, som af nogen også kaldes for thaiernes badeby nr. 1. Den lange strandpromenade i det centrale Thailand er det perfekte afslapningssted, og stranden er børnevenlig særligt om formiddagen, hvor der er ekstra lavvande. Derudover er der gode muligheder for at opleve den thailandske kultur på et af de mange gademarkeder eller ved områdets templer.

Syd – Det eksotiske fastland

Massive kalkstensklipper skyder op af det smaragdgrønne hav omkring Krabi provinsen i det sydlige Thailand. Bag klipperne gemmer der sig kridhvide sandstrande, og under havet leger fiskene lystigt i de farverige koraller. Krabi er blandt andet hjem for populære Ao Nang. Her er promenaden prydet med lysende lanterner, der dingler fra palmerne, de hyggelige restauranter fylder luften med muntre toner, og det bløde sand på stranden er svært at holde fødderne fra. I den ene ende af den lange strand leger aberne lystigt på klipperne og bag selvsamme klippe, finder du det maleriske Railey Beach, der ligger ganske uforstyrret. De skyhøje klipper indbyder til adrenalinsus, og flere tager dagligt turen op og ned ad de skrå vægge med professionelt udstyr. Havet er stille i bugten og forholdene er optimale for både snorkling og kajak.

Nord for Krabi finder du Khao Lak. Khao betyder bjerge, hvilket er sigende for dette ferieområde, som er omgivet af bjerge og jungle. Khao Lak beskrives af mange som mere lokal og hyggelig end Phuket, men omvendt finder du heller ikke samme udvalg af restauranter, barer og butikker. Til gengæld er området rigt på frodig jungle, som du kan udforske i Lam Ru nationalpark. Khao Lak byder med sin 20 km. lange strandpromenade også på strandliv. Find små oaser for dig selv eller mæng dig med resten af det sprudlende liv på den centrale del af stranden. Uanset om du er til jungle eller strandliv, finder du masser af spændende oplevelser i Thailand.

Drømmer du om en rejse til Thailands fastland?

Mange fantaserer om ferie på Thailands øer, men som beskrevet ovenfor kan du faktisk finde lige så eksotiske omgivelser på fastlandet. Her er der tilmed større sandsynlighed for at finde skjulte strande eller besøge lokale landsbyer, som ikke er overrendt af turister. Hos Yaneeda.com sender vi hvert år rejselystne eventyrere på afslappende og oplevelsesrige rejser til Thailands fastland. Hvis du går med drømme om en rejse til Thailand, sidder vi og vores lokale samarbejdspartner også klar til at hjælpe dig godt afsted. Vores rejser kan altid tilpasses og sammensættes, så de matcher lige præcis de ønsker, som du har.

Oplevelser i København