Skal du også op på stangen på søndag? Foto: ElitePole

ElitePole på Prags Boulevard inviterer alle til en gratis prøvetime på søndag.

Poledance har efterhånden rystet sit blakkede ry af sig og er blevet en populær træningsform for alle. 

Marie Kolstrup har siden 2012 været indehaver af ElitePole, som på søndag tilbyder en gratis prøvetime, hvor modige og nysgerrige personer kan finde ud af, hvad poledancing egentlig går ud på, og om det er noget for dem. 

– Prøvetimen begynder altid med en kort introduktion til, hvad der kommer til at ske. Vi forklarer, hvordan man gør polen ren, og at man skal tage sine smykker af. Derefter laver vi en opvarmning sammen for at få pulsen op, og så begynder vi på nogle forskellige fitness- og styrkeøvelser og laver nogle basisteknikker på polen, siger Marie Kolstrup til KBH.dk.

– Det kan for eksempel være spins på polen, hvor man drejer rundt. Det kan også være at sidde på polen, hvor man lærer at sidde fast med lårene. Det er nogle helt grundlæggende øvelser, hvor alle kan være med og få en fed oplevelse ud af det. Til sidst sætter vi øvelserne sammen til en minidans.

Foto: ElitePole

Foto: ElitePole

ElitePole ligger både på Prags Boulevard 49 på Amager, hvor der er gratis prøvetimer på søndag, og på Rentemestervej 64 i Nordvest, som tilbyder gratis prøvetimer 1. april.

Ifølge stifter Marie Kolstrup er det alle slags mennesker, der går til poledance hos hende. Det er ikke bare en motionsform for visse typer, som nogle måske tror.

– Alle er velkomne til prøvetimerne. Vi har rigtig mange forskellige aldersgruppe, størrelser, former og typer hernede – også mænd faktisk. Der er plads til 10 personer på hvert hold, siger Marie Kolstrup, som lover, at det både bliver sjovt og hårdt.

– Det er rigtig god motion. Det er funktionel træning, hvor man får trænet hele sin krop og bruger sin egen kropsvægt som træningsredskab. Man er så koncentreret, at man glemmer klokken og derfor får trænet mere, end man er klar over, fordi man har det så sjovt. 

Foto: ElitePole

Foto: ElitePole

Udover den gratis prøvetime tilbyder ElitePole også gratis oprettelse på alle medlemskaber og 50 procent rabat den første måned.

Tilmelding til prøvetimen skal ske på Facebook. Læs mere om begivenhed her.

Hvad sker der: Gratis polefitness-prøvetime
Hvor sker det: Prags Boulevard 49/Rentemestervej 64
Hvornår sker det: 11. marts/1. april

Stil sulten med salte vafler og minipizzaer, når Neighbourhood byder på brunch til halv pris