Foto: Shutterstoc

For 20. gang er det muligt at deltage eller overvære Global Marijuana March i København. I år er arrangementet lørdag den 4. maj 2019.

Marchen starter ved Christiania og ender ved Rådhuspladsen. På Rådhuspladsen holdes diverse taler, som skal sætte fokus på fordelene ved frigivelse af cannabis i Danmark. 

Marchen er som sagt det 20. event og forløber helt fredeligt. Deltagerne af eventet er under beskyttelse af politiet under hele marchen. Marchen skal fungere som et opråb til de danske politikere, politi, domstole og presse for at få cannabissen legaliseret, afkriminaliseret og frigivet. 

Marchen er et internationalt event, hvor folk fra lande uden legalisering af cannabis går på gaden. Her viser de deres utilfredshed over for kriminaliseringen samt forbuddet, og de viser i stedet deres glæde ved urten. 

For mange er cannabis en naturlig del af livet

Et af argumenterne bag legaliseringen af cannabis er, at det for mange er en naturlig del af livet. Mange nyder cannabis med mådehold, ligesom mange nyder cigaretter, kaffe og alkohol. 

Derudover er et af argumenterne også, at beskatning samt afgifter af legaliseret cannabis kan medføre mindre kriminalitet. Hvis cannabissen forhandles under regulerede, ordnede og lovlige forhold, kan det eventuelt føre til mindre kriminalitet. 

Alle argumenterne, der taler for lovliggørelse af cannabis, kan altså overværes under marchen. Især på Rådhuspladsen vil flere taler holdes, og der vil også være musikalske indslag som underholdning. 

Marchen i Danmark er arrangeret af Fri Hash Bevægelsen og Hampepartiet. Den første gang i de københavnske gader foregik i 1999. På gåturen afholdes flere stop undervejs ved steder, som har eller har haft en stor betydning for cannabis-miljøet. Her fortælles og mindes diverse personer samt begivenheder. 

Der vil være efterfest på Christiania, når hele arrangementet er slut. 

Historien om Christiania går helt tilbage til 1971

Christiania er et fristed i Danmark, der har eksisteret siden 1971. Her har cannabis altid været en fast del af dagligdagen blandt beboerne. Konceptet bag Christiania er, at den enkelte altid har et medansvar over for fællesskabet. 

Selvom Christiania er et fristed, er der fortsat diverse regler derinde. Det er ikke tilladt at være i besiddelse af våben, hårde stoffer, udøve vold, have rygmærker eller handle med boliger eller bygninger. Derudover er det en bilfri, lille by, og det er derfor heller ikke tilladt at køre på knallerter eller motorcykler. 

Christiania er et populært sted for turister at opholde sig, da det er så anderledes fra meget andet. Dog er det vigtigt, at man som gæst respekterer husfreden, ikke går ind i huse eller haver og ikke fotograferer forstyrrende. 

Læs meget mere om cannabis her.