Foto: Shutterstoc

Er du ikke tilfreds med din krop? Føler du ikke dine muskler er stærke nok, har du dårlig kondition og har de overflødige kilo gradvist sneget sig ind på dig i årenes løb?

Det kan der heldigvis gøres noget ved. Hvis du virkelig ønsker, at der skal ske en forandring, så få en personlig træner. 

Hvor finder du dygtige personlige trænere?

Bor du i København, så er der flere forskellige muligheder for at træne med dygtige personlige trænere med stor viden og erfaring. En af de åbenlyse muligheder for at træne med en dygtig træner er Charlottehaven på Østerbro. Her vil du møde et bredt udvalg af trænere, og har derfor god mulighed for at vælge en med ekspertise på lige netop din problemstilling. En anden oplagt mulighed er Fitness.dk. Her har du mulighed for at vælge mellem personlige trænere på forskellige levels.

Det betyder at trænerne er inddelt efter deres uddannelsesniveau, erfaring og kvalifikationer. Trænerens level afspejles i prisen. Så her kan du selv bestemme hvad det må koste. Sidst men bestemt ikke mindst tilbyder Fortius fitness Kbh et stort udvalg af trænere, som ud over deres dygtige faglighed har det særkende, at de selv har haft problemer med deres krop og derfor forstår, hvad du snakker om. Ud over de tre nævnte steder findes der mange personlige trænere, der er tilknyttet forskellige fitnesscentre i københavnsområdet. Så det er bare med at gå på jagt efter den, du mener, kan hjælpe dig.

Hvorfor vælge en personlig træner?

Når du – måske i gennem mange år – har opbygget dårlige kostvaner og har fortrængt, at der er noget, der hedder motion, er det virkelig svært at ændre og komme i gang med en sund livsstil. Man kan sagtens fortælle sig selv, at man skal spise sundt og dyrke motion tre gange om ugen, men der er virkelig langt fra tanke til handling.

En ting er fornuft en anden ting er vaner eller rettere uvaner, der skal brydes. Med en personlig træner får du en sparringspartner, der vil dig det bedste, som engagerer sig i, hvordan du har det, hvordan din krop har det og, hvordan du kommer hen til det mål du gerne vil nå. Din personlige træner vil på baggrund af dine behov skræddersy et træningsprogram og eventuelt en kostplan lige nøjagtigt målrettet dig og din situation. Det vil sig, at du er sikret det optimale udbytte af din træning.

Høj faglighed fremfor tilfældighed

Når vi selv går hen i motionscenteret bliver vores træning nogle gange lidt tilfældig eller rutinepræget. Den bliver ikke målrettet vores behov, fordi vi ikke ved nok om træningens indvirkning på kroppen. En personlig træner er i udgangspunktet en af dem med den højeste uddannelse indenfor fitnessbranchen.

Det vil sige, at de ved, hvordan kroppen reagerer på en bestemt træningsform og kan tilrette planen efterhånden, som du når dine delmål og kommer tættere og tættere på dit personligt mål. Den personlige træner guider og motiverer dig med baggrund i faktiske registreringer af, hvordan din træning skrider frem og sørger for, at du ikke bliver for hårdt presset og dermed bliver demotiveret. Mange personlige trænere har en personlig historie, der gør, at de også på det menneskelige plan er i stand til at forstå dig og det, du kæmper med.

Er du træt af din krop?

Der kan være mange grunde til at opsøge en personlig træner. De fleste af os har oplevet perioder, hvor vi ikke er tilfredse med vores krop. For kvinder kan det komme efter en graviditet, hvor kroppen har ændret sig drastisk og gør, at man føler sig fremmed i sin egen krop. Det kan også være, at du i en længere periode har haft for travlt på arbejdet, har siddet ned for mange timer på kontorstolen og i bilen. Heldigvis er det muligt at finde tilbage til eller at få en stærk krop i god form, så du føler du kan møde verden med oprejst pande.