For mange er ferie lig med afslapning og hygge – og for mange er ferie tilsvarende lig med mange timer, der skal slås ihjel.

Det kan nemlig også blive lidt kedeligt at holde ferie, hvis ferien er uden planer. Men hvad kan man så lave i ferien? Der er naturligvis altid mange ting at give sig til i ferien. Ofte kan det bare være svært at komme i tanke om noget sjovt at lave, ligesom det kan være svært at få de gode ideer. For at sikre, at du ikke får en kedelig ferie, har vi lavet denne guide til dig. Her kan du få ideer til, hvad du skal lave i din ferie. 

Spil en masse spil

Brug ferien på at spille en masse spil. Spil nogle brætspil med dem, du holder af. Det kolde vejr lægger op til indendørs hygge, og hvordan hygger man næsten bedre end med en spilledag?

Du kan samle din familie om en masse forskellige spil. Hvis du ikke har nogle brætspil, kan du bede de andre om at medbringe nogle. Der findes mange forskellige spil, I kan spille – så der er nok at give jer i kast med. Som et alternativ til brætspillene kan du samle dine venner om en omgang poker. Det er sjovt, og I kan sætte noget på spil, så det bliver endnu sjovere. 

Brug naturen

Noget af det gode ved at have ferie er, at du kan bruge en masse tid på at fordybe dig. Du kan blandt andet fordybe dig i kreative projekter eller naturen. Du kan bruge tiden på at gå nogle lange ture, hvor du kan lægge mærke til naturen – du kan fordybe dig meget mere, end du kan i din travle hverdag. I naturen kan du også finde skjulte skatte, som du eksempelvis kan bruge til kreative projekter. Du kan finde blade i alverdens farver, du kan finde grene og kviste og smukke sten. Hvis du giver dig tid til at fordybe dig i naturen, vil du opleve, at naturen giver meget tilbage til dig. 

Leg turist i din egen by

Du kan med fordel bruge din ferie til at opleve de ting, du ikke har tid til eller mulighed for at opleve i din travle hverdag. Du kan blandt andet gå på opdagelse i din egen by, hvor du kan lege turist for en dag. Er der nogle seværdigheder, du endnu ikke har set? Eller kender du steder i byen, som er hemmelige for andre? Brug noget af din ferie på at opleve din by, som du ikke normalt oplever den. Det kan både være sjovt og lærerigt. 

Find aktiviteter nær dig

Med en hurtig Google-søgning kan du med garanti finde nogle aktiviteter i nærheden af dig. Der findes mange foreninger og lignende, der arrangerer aktiviteter for alle aldersgrupper i ferierne. Dette kan du med fordel undersøge – måske sker der noget i nærheden af dig, som kan have din interesse.