Det kan være svært at sige, hvilke dele på en bil der er vigtigst. Men hvis man skulle lave en liste, så ville bremserne befinde sig langt oppe på den liste.

Sponsoreret indhold

Det er nemlig lige præcis dem, der sikrer, at du kan komme ned i fart, og dermed undgå ulykker. Derfor er det også kritisk, hvis de pludselig ikke længere virker.

I denne artikel gennemgår vi kort alt det, som du skal vide om tjek, skift og vedligeholdelse af bilens bremseskiver og bremseklodser. Du bliver ikke ekspert, men forhåbentligt bliver du lidt klogere på, hvordan du holder øje med, at bremserne virker, som de skal.

Sådan tjekker du bilens bremser

Første trin i en sikker køreoplevelse er at tjekke bilens bremser. Det kan man gøre på flere forskellige måder, og der kan være op til flere tegn på, at bremserne er slidte eller har andre problemer. Nedenstående liste belyser nogle af de ting, som du kan gøre for at undersøge lige netop dette:

  • Lyt efter eventuelle mislyde fra bremserne. Det kan være, at de larmer, når du drejer eller skurrer / hyler, når du bremser. Dette kan være tegn på ikke-korrekt monterede bremsekalibre, rust eller lignende.
  • Læg mærke til, om bilen trækker til den ene side, når du bremser. Det kan skyldes, at dine bremseklodser er skævslidte.
  • Føl efter, når du træder på bremsepedalen – hvis den næsten rører gulvet, før du føler, at bilen begynder at bremse, mangler der sandsynligvis bremsevæske. Så er det direkte på værkstedet – pedalen skal nemlig helst kun kunne trykkes halvt ned.
  • Er bremsepedalen omvendt hård, kan det også være et problem. Det kan eksempelvis skyldes, at bremseforstærkeren er gået i stykker, og derfor ikke hjælper med at trykke pedalen ned.
  • Vibrationer i bremsepedalen ved almindelig brug (altså ikke hård opbremsning) kan være tegn på problemer med ABS-ringen, der sandsynligvis skal skiftes.

Skift af bremser på bilen

Hvis det viser sig, at der er problemer med bilens bremser, når du har gennemført tjeklisten ovenfor, så er der med al sandsynlighed noget, der skal skiftes. Spørgsmålet er naturligvis, hvad det er. Listen ovenfor giver et lille indblik i, hvor problemet kan være, men en dybdegående undersøgelse vil som regel kunne give et mere konkret bud, baseret på det problem, du oplever med din bil.

Hvis det viser sig, at det eksempelvis er bremseskiverne, så kan du overveje at købe delene selv. Det kan især være en god idé, hvis du er lidt ferm på fingrene, og derfor selv kan skifte dem. 

Grundet udsigten til store besparelser kan der være en økonomisk idé i selv at anskaffe sine nye bremseskiver, eller hvad der ellers skal skiftes. Vores generelle anbefaling er, at man kun selv skifter bremser på sin bil, hvis man har de nødvendige kompetencer. Det gælder, uanset om det så er bremseskiver, bremseklodser, bremseslanger eller noget helt tredje. Intet bør overlades til tilfældighederne, når det drejer sig om så vitale dele i en bil. 

Vedligehold af bremseskiver og -klodser

En bremseskive holder som regel til omtrent 100.000 kilometers kørsel. Lidt mindre, hvis du slider mere på dine bremser (meget bykørsel, mange hurtige nedbremsninger og lignende) og lidt mere, hvis du slider mindre på dine bremser (meget landevejskørsel med fast hastighed uden regelmæssige nedbremsninger).

En måde at forlænge levetiden lidt på er ved at sikre, at de bliver vedligeholdt efter alle bogens regler. Der er ikke meget, man kan gøre, men man kan med fordel få bremserne adskilt og smut, når bilen eksempelvis er til service. Det kan også ske, når man skifter mellem sommer- og vinterdæk. Igen er det nødvendigt, at man ved, hvordan man skal gribe det korrekt an. 

Smøringen af bremserne er med til at reducere risikoen for, at bremserne sætter sig fast og dermed ødelægges. Samtidig sikrer dette vedligehold også, at der kommer professionelle øjne på bremserne, og dermed bliver der også holdt ekstra øje med deres tilstand.

Kilder:

https://www.autodele24.com/bremseskiver

https://skorstensgaard.dk/nyheder/bremseskiver-og-klodser-info-om-vedligehold-og-skift