Der kommer flere og flere biler i København

Til trods for at københavnerne ofte griber cyklen på arbejde eller tager den offentlige transport, så kommer der flere og flere biler til byen.

I takt med at flere flytter til byen, og folk får flere penge imellem hænderne, så bliver København fyldt mere op af biler, hvilket både skaber mere trafik og flere ulykker. Men hvornår bør du købe en bil, og hvornår er det nok for dig at gøre brug af de mange alternative transportmuligheder, der er i København. Du kan nemlig også køre bil i København, selvom du ikke har din egen. Vi guider dig igennem, hvilke overvejelser du bør gøre dig, inden du beslutter dig for, om du skal have en bil. 

Bosat i Storkøbenhavn

Det er altid grundlaget for dit ønske om en bil, du skal overveje nøje. For en bil er ikke bare en bil. Der følger både en økonomisk belastning og parkeringsfrustrationer med i købet, men til gengæld får du også en enorm frihed. Bor du i Storkøbenhavn, bør du umiddelbart kunne klare dig uden en bil. Du kan nemlig gøre brug af de nye bybiler, som du kan leje.

Her betaler du pr. minut, hver gang du bruger dem, og du kan køre i utroligt mange timer, hvis du skal op og bruge det samme beløb, som en bil koster dig. Har du dog familie i for eksempel Nordjylland, og tager du turen ofte, så er det selvfølgelig en anden sag. 

Økonomisk overskud

Et bilkøb handler især også om et økonomisk overskud, som du bør have i dit budget, hvis ikke din bil skal være en belastning i din økonomi. For det koster mange penge at eje en bil, da du også skal betale for parkering, brændstof og forsikring. En bilforsikring med ansvarsdækning bestemmes ud fra forskellige faktorer som din alder, bilens størrelse og pris.

Denne forsikring dækker, hvis du er involveret i et trafikuheld, hvor du er skyld i ulykken. Her dækker bilforsikringen de udgifter, der måtte være ved andres tilskadekommen. Du skal samtidig også medregne eventuelle værkstedsbesøg og buler i bilen, som skal repareres på et værksted. 

Overvej en delebil

For at give mere plads til byens cyklister og fodgængere, så skal der være færre biler i København. Nyder du at bruge de skønne brokvarterer, men er du træt af bilerne, så er du lidt i et etisk dilemma, hvis du selv ønsker en bil. Heldigvis er der en løsning, som kan skåne din samvittighed en smule.

For flere og flere familier er begyndt at investere i delebiler, hvor to eller flere familier deles om den samme bil. Har du et vennepar, der står i den samme situation, så bør du foreslå dette til dem. Så betaler I 50 procent af udgifterne hver, og I koordinerer med hinanden, hvornår I skal bruge den. På den måde kommer der både mere luft i budgettet, en bil mindre i byen, og så pynter det godt på samvittigheden, i en tid hvor deleøkonomi er det helt store hit. 

Lej en bil

Du kan også leje biler i en længere periode, både via leasingaftaler, der strækker sig over flere år, men også dag-til-dag lån er mulige med delebilsordningen Gomore.dk. Her kan du leje private personers biler for et beskedent beløb, og ofte er det pr. dag, du betaler. Så kan du køre til Jylland og aflevere bilen to dage efter på samme adresse, som du hentede den på. Og måske din nabo er en af dem, der tilbyder dette.

Oplevelser i København