Ny parkeringskælder ved Langebro åbner i dag: Robot parkerer din bil under jorden

En ny parkeringskælder i midten af København er totalt styret af robotter. Foto: Michael Levin, BLOX

Et stenkast fra Langebro kan københavnske bilister få parkeret deres dollargrin tre etager under jorden af en fuldautomatisk robot.

 

Robotter er noget, som de fleste forbinder med science fiction film. 

I filmens verden har de smarte robotter ofte været farlige, menneskelignende maskiner, men faktisk er virkelighedens robotteknologi langt mere anvendelig. 

Det vil bilister i København i dag kunne opleve, hvis man svinger forbi Blox for enden af Vester Voldgade. Her står der nemlig en hel række af robotter klar til at parkere deres bil for dem i et nyt underjordisk parkeringsanlæg på Københavns havnefront.

Det sker i anledning af åbningen af parkeringsanlægget under Blox, hvor 350 biler fra i dag kan parkere i tre etager under jorden, kun få minutters krøsel fra Langebro

Læs også

Historien bag vejnavnet: Derfor hedder det Købmagergade

- De 350 biler, der kan parkere under jorden i Blox Parkering ville fylde 2 kilometer, hvis de holdt efter hinanden i gadeplan. Vi synes det er livskvalitet, fordi det giver bedre plads til bylivet, og det er måske den helt store fordel ved et moderne, kompakt p-anlæg under jorden, siger Peter Fangel Poulsen, der er projektchef i Realdania By & Byg.

Når man afleverer sin bil, så sørger en parkeringsrobot selv for at finde en ledig plads, hvor bilen kan holde på. Foto: Michael Levin, BLOX

Bilerne kan pakkes tæt, og der er ingen spildplads som i et almindelig parkeringshus. Foto: Michael Levin, BLOX

Det fuldautomatiske parkeringsanlæg sikrer, at bilister slipper for at køre rundt og lede efter en p-plads. I stedet kører man ind i en ledig kabine, indtaster oplysninger om bilen og sit kreditkort, hvorefter en robot helt automatisk parkerer bilen for en.

- I det fuldautomatiske anlæg bliver bilerne flyttet, stablet og pakket tæt. Robotterne, der flytter bilerne ud af elevatoren er kun 9,5 centimeter høje. Og transportvognene flytter bilerne rundt i anlægget med op til 30 kilomter i timen, siger Peter Fangel Poulsen til KBH.dk.  

Læs også

Pust støvet af dine gamle kærestebreve: Det Kongelige Bibliotek vil udstille dine personlige breve

Når turen går hjemad, så finder robotten selv ens bil frem igen. Samtidig sparer det højteknologisk parkeringsanlæg både klimaet og bilisternes tid, da man ikke skal køre rundt med bilen og lede efter en ledig p-plads. Bilerne er også beskyttet mod tyveri og hærværk, da vagtpersonale fra Securitas er til stede hele døgnet og vil tå klar til at hjælpe bilister.  

Det fuldatotumatiske parkeringsanlæg ligger centralt i København og har kostet 350 millioner kroner at etablere. Foto: Michael Levin, BLOX

Parkeringsanlægget ligger i forlængelse af BLOX, der indvies til maj og skal huse Dansk Arkitektur Center. Foto: Michael Levin, BLOX

Det er Realdania By og Byg, der har etableret det automatiske parkeringsanlæg i forbindelse med byggeriet af BLOX, der indvies til maj og som skal huse blandt andet Dansk Arkitektur Center og BLOXHUB. 

Parkeringsanlægget har kostet 350 millioner kroner at etablere. 

Men det er ikke kun bilisterne, der får en udstrakt hånd i forbindelse med byggeriet af Blox. Cyklister og fodgængere kan nemlig glæde sig til at få deres egen bro over havnekanalen i form af Lille Langebro

 

Oplevelser i København