Lærke fra Amager advarer cyklister i mørket: 'Hvor svært kan det være at huske de lygter?'

Lærke oplever næsten dagligt, hvordan cyklister ser stort på færdselsreglerne. Foto: Shutterstock

29-årige Lærke Mertz oplever dagligt cyklister, der 'glemmer' lyset på cyklen eller bruger lygterne forkert. Derfor har hun en opfordring til alle cyklister.

 

Det er næsten et dagligt syn, når 29-årige Lærke Mertz fra Amager skal hente sine børn fra børnehaven og skolen.

På cykelstien nær skolens område omkring Vejlands Allé kører både børn og voksne rundt på cykler - enten uden lys eller med meget små lygter, som peger den forkerte vej eller bliver gemt under cykelkurven, så de ikke er til at få øje på.

- Jeg har lagt mærke til det, at når min kæreste og jeg henter børnene fra skolen, så kan man ikke se folk uden cykellygter, og især omkring skoler bør folk virkelig have bedre lys på cyklen, siger Lærke Mertz til KBH.dk. 

Hendes egne to piger på fire og seks år er heldigvis for små til selv at cykle i skole, men Lærke Mertz føler sig ikke tryg, når andre cyklister ser stort på færdselsreglerne.  

Læs også

Mai gik over vejen i regnvejr og mørke på Amager: Nu efterlyser hun manden, der kørte hende ned

- Jeg har set rigtig mange bilister, der har været tæt på at ende i en ulykke, fordi børnene ikke er til at se i mørket. Alene i dag har jeg set mange børn med de her små lygter fra Tiger, og nogle har ikke sat lygterne rigtigt. Så lyser den lille lygte indad eller sidder unde sadlen, som bliver skjult under frakken, siger Lærke Mertz til KBH.dk. 

Nu har Lærke en opfordring til alle cyklister. Foto: Lærke Mertz

I går blev det for meget for Lærke Mertz, der på Facebook delte sin frustration over de mange voksne og børns lemfældige omgang med lygter og reflekser. 

- Jeg har efterhånden bare lagt mærke til det i et par uger, og så tænkte jeg i går, at det ikke kunne være rigtigt længere, hvorefter jeg skrev på Facebook.

Lærke opfordrer alle cyklister til at få monteret nogle ordentlige lygter på cyklen. Foto: Shutterstock

Uden vrede eller sur mine skrev Lærke Mertz et meget omsorgsfuldt opslag, der i den grad har fået folk til at like og dele:

- En bøn til alle cykelister i denne mørke tid Er I ikke søde at have nogle ordentlige lygter på og sørge for at de vender ud mod vejen så bilerne kan se jer? Specielt også jeres børn. Har lagt mærke til at mange cykelister vender lygten mod for torvet, under sædet, bag cykel kurven eller andet, lygten kan ikke ses, hvis I har lang jakke på eller noget i kurven.

- Gerne nogle gode kraftige lygter og ikke de der svagt lysende nogle fra Tiger’en. I er vildt svære at se når man kommer kørende i bil. Elsker jer der har ordentlig lys og masser af reflekser på, skrev Lærke Mertz på Facebook.

Læs også

Anders blev skuffet, da han fandt dyb ridse i sin bil ved Lergravsparken

Opslaget har fået masser af opbakning i form af kommentarer og likes, og Lærke Mertz håber nu, at folk vil tænke sig bedre om, inden de tager cyklen uden lys eller reflekser. Fordi det gælder liv:

- Jeg forstår ikke, at det kommer bag på folk på den måde, at det bliver mørkt om vinteren. Men jeg vil jo bare ikke have, at der sker nogen noget. Jeg vil selv synes, at det var forfærdeligt som bilist, hvis jeg kørte nogen ned, og det kræver kun en træt bilist, før uheldet er ude.

Goodiebox åbner pop up-butik i Axel Towers: Bland otte skønhedsprodukter for småpenge

 

 

 

 

 

 

 

 

Oplevelser i København