Borgere raser over farligt kryds ved Sundbyvester Plads på Amagerbrogade: 'Det kommer til at gå galt'

Det er i dette kryds ved Sundbyvester Plads på Amager, at der igen og igen sker ulykker.

Et lyskryds på Amagerbrogade vækker stor bekymring, fordi det dagligt sker, at folk ræser over for rødt.

 

Lars Bo Iversen er ikke i tvivl om, at det går galt en dag. Det er bare et spørgsmål om tid. 

Han bor på Amager og oplever igen og igen, at folk brager over for rødt i krydset Gerbrandsvej/Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads. Problemet er tilbagevendende, fordi der ligger en anden lysregulering lige bag krydset. 

Når der bliver gult i det første lyskryds ved Wibrandtsvej/Amagerbrogade, sker det ofte, at folk gasser op for at nå over. Men fordi det næste kryds kommer så kort tid efter og skifter til rødt næsten samtidig, så ender bilisterne med at fræse over for rent rødt.

Og det er livsfarligt for de fodgængere, som står klar til at gå over Amagerbrogade, når der bliver grønt for dem. 

- Ja, så skete det igen! Kæmpe lastbil kørte direkte over for rødt ved krydset Netto/Danbolig på Sundbyvester Plads og var ved at slagte en ældre dame på cykel. Vores børn er nok knapt så opmærksomme i nogle tilfælde, og jeg gruer sgu for den dag, at det går galt, skriver Lars Bo Iversen i et harmdirrende opslag i Amager-gruppen på Facebook.

De to lyskryds ligger helt tæt på hinanden, og det skaber farlige problemer. 

Farligt kryds på Amagerbrogade. Lars Bo Iversen

Gerbrandsskolen er nabo til krydset. Lars Bo Iversen

Han siger til KBH.dk, at han slet ikke er i tvivl om, at det går helt galt en dag.

- Det er simpelthen så farligt, og det sker hver eneste dag, at folk kører over for rødt. Der er børn, der går der hver dag, og der ligger en skole lige ved siden af, siger han med henvisning til Gerbrandskolen.

Han fortæller til KBH.dk, at flere borgere har rettet henvendelse til kommunen, uden at der indtil videre er blevet gjort noget ved problemet. 

Lars Bo Iversen mener ellers, at løsningen ligger lige for: Hvis det første lyskryds bliver ændret, så det skifter til rødt tidligere, så er der ikke så kort tid mellem de to lysreguleringer, og så kan folk nå at køre over for grønt i kryds nummer to, selvom de er kørt over for gult i første lyskryds.

Læs også

Anders blev skuffet, da han fandt dyb ridse i sin bil ved Lergravsparken

- Der er sket flere ulykker der. Også højresvingsulykker. Der var en pige, der blev kørt ned for ikke så længe siden, så det er et stort problem. Og tirsdag var det altså tæt på at gå galt igen med den lastbil. Det var tydeligt, at der var ved at blive gult i det første lyskryds, men så fortsatte chaufføren bare og var ved at køre den gamle dame ned.

Politiet siger, at det er kommunen, der skal gøre noget ved problemet. Lars Bo Iversen

Der er sket flere ulykket i krydset. Foto: Lars Bo Iversen

Lars Bo Iversen fortæller, at han nu har udstukket regler til sin 13-årige søn, fordi han er så utryg ved situationen. Han må ikke stå helt fremme ved vejen som fodgænger, når han venter på, at der bliver grønt for ham, så han kan krydse Amagerbrogade

- Han skal stå længere tilbage, for det er smadderfarligt. Ungerne står med deres mobiler og musik i ørene, så de er ikke lige så opmærksomme. Og på et eller andet tidspunkt går det halt igen, det er der ingen tvivl om.

KBH.dk har kontaktet Teknik- og Miljøforvaltningen for en kommentar. 

Lærke fra Amager advarer cyklister i mørket: 'Hvor svært kan det være at huske de lygter?'

 

 

 

 

 

 

 

 

Oplevelser i København