Er du vild med Ferm? Så skal du spidse ører nu. Foto: Ferm Living (presse)

Du kan spare en mindre formue på lækre boligsager tirsdag og onsdag i næste uge, når Ferm Living afholder stort lagersalg på Nørrebro.

Hvis du er vild med indretning eller bare gerne vil have fingrene i en billig julegave, så vil denne nyhed med garanti begejstre dig.

I næste uge afholder Ferm Living kæmpe lagersalg, hvor du har mulighed for at gøre ægte kup, når tidligere kollektioner, 2. sorteringsvarer og samples bliver sat til salg med op til 70 procents rabat.

Tæt på 10.000 personer har vist interesse for lagersalget på Facebook, så det er nok ikke en dårlig idé at møde op i god tid – selvom arrangørerne lover, at der løbende bliver fyldt op med nye varer.

Lagersalget holder åbent fra klokken 10 til 21 både tirsdag og onsdag i næste uge (28. og 29. november) i Nørrebrohallen.

Arrangørerne oplyser, at gæster kan betale med Dankort, VISA Dankort og kontanter på stedet, og at der KUN er indgang til lagersalget direkte fra Den Røde Plads. 

Derudover har folkene bag eventet følgende oplysninger:

– Der vil løbende blive fyldt op med varer begge dage.
– Det er desværre ikke tilladt at medbringe barnevogne/klapvogne ind i salen.
– Der vil være varer fra samtlige produktkategorier (herunder småmøbler, wire baskets, børneprodukter m.m.).
– Varerne købes som beset og kan ikke ombyttes eller returneres.

Hvad: Ferm Living-lagersalg
Hvor: Nørrebrohallen – Multisalen, Nørrebrogade 208, København N 
Hvornår: Tirsdag 28. november klokken 10 til 21 og onsdag 29. november klokken 10 til 21

Bliv nabo til de historiske Carlsberg-elefanter på Vesterbro: Nu bliver 58 lejligheder sat til salg