Disse 3 vinterjakker er bedst mod kulden

Er kulden for meget for dig? Og har du bare brug for en vinterjakke, der giver dig den bedste isolering fra kulden, punktum.

 

Vi har fundet de tre bedste vinterjakker, som holder dig varm. Hold især øje med hvilket materiale jakken er lavet af og længden på jakke.

Undrer du dig over, hvorfor nogle store vinterjakker slet ikke er så varme, som de ser ud? Så er det nok fordi, at deres isolering slet ikke er god nok til en rigtig omgang vinterkulde. Det kommer helt an på, hvilket vejr de bliver udsat for. Er det f.eks. under 0 grader, er der mange jakker, der står af. Mens andre vinterjakker for alvor begynder at isolere godt, når vejret er koldt. Hvad skal man så vælge? Vi foreslår tre fede allround vinterjakker, der holder til kulden.

Gå efter en allround vinterjakke

Dit valg af vinterjakke kommer helt an på jakkens materiale, vejret – og hvad du skal lave med jakken på. Aktivitetsniveauet har meget at sige, men lige meget hvad skal din jakke kunne modstå mange forskellige typer af vejr. I Danmark har vi meget forskelligt vejr – det betyder at vores garderobe skal være alsidig. 

Jakke nr. 1 – en tynd dunjakke

En tynd dunjakke er en god allround jakke. De helt kolde temperatur (-5 grader og derunder) er den ikke god til, men hvis du gerne vil være aktiv og holde dig varm er en tynd dunjakke perfekt til det. Brug den sammen med en hue, handsker og en pullover el. lign for at hjælpe ved de helt kolde temperaturer

En vigtig detalje ved dunjakker er: En god kvalitets dunjakke har en høj tæthed af dun i jakken. Det afgør, hvor god en isolering jakken har. Læg mærke til hvor tætte dunene er ved at fokusere på fyldvægten. Fyldvægten viser hvor meget dunene fylder pr. gram. Så hvis der er mange dun pr. gram i en jakke ( over 600 gram), vil dunjakken være utroligt isolerende og ganske let. 

Jakke nr. 2 – en tyk dunjakke

Dun holder godt på varmen, men de har svært ved at udskille den varme, som bliver produceret. Det kan ende med at blive rigtig varmt og fugtigt ved meget aktivitet. Det er ulempen ved en tyk dunjakke. Enten skal du åbne op for jakken eller gå med en tyndere jakke i varmere vejr. 

Udover det er den tykke dunjakke perfekt i koldt vejr. Den holder en god isolering i mange år ved rigtig pasning og pleje – så den rent faktisk kan isolere lige så godt i +30år. Den er dertil nem at pakke ned, så hvis du skal på skitur eller pakke vintertøjet ned igen, er den yderst nem at håndtere. 

Fordi den er så let, giver den dig også god bevægelighed, hvilket vores jakke nr. 3 måske mangler lidt.

Vælg en tyk dunjakke, hvis:

  • Vinterjakken skal være let men varm.
  • Vinterjakken skal let kunne komprimeres.
  • Vinterjakken skal fungere bedst i kolde omgivelser uden for meget nedbør.

Jakke nr. 3 – En varm parkajakke  

Parkajakken er oprindeligt en jakke lavet til soldater under krig, men i dag ligner det langtfra en soldaterjakke. Den har en karakteristisk foret hætte, og så er den lidt længere end de andre vinterjakker. Dens lændge holder derfor benene og halsen lidt mere varme. Det kan dog blive lidt svært at bevæge sig i – så det må du vurdere i dit køb. Derudover er dens materiale ikke af dun, men alligevel giver den en god isoleringsevne og er vandtæt.

Du tager parkajakken på, hvis du planlægger at tilbringe meget tid udenfor, da den godt kan blive for varm at have på i f.eks. metroen, toget eller bussen.

Klar til at prøve de forskellige typer vinterjakker? Find din nærmeste Tøjeksperten butik her.

 

Oplevelser i København