Skal du på vinterferie i København, er der en masse oplevelser forude, som kan foreviges med din smartphone. Men hvilke er egentlig mest oplagte?

Går vinterferien til København, er der en masse man skal opleve. Men hvilket sted er egentlig smukkest at forevige, og hvor skal man lige gå hen, for at få en på opleveren? Det forsøger vi at give svaret på her. 

Aldrig har det været nemmere at tage sin iPhone i hånden, og knipse knivskarpe billeder, der kan stå som ferieminde i mange år fremover. Det nye smartphones tager bedre billeder end nogensinde før, og særligt de nye iPhone X og iPhone 8 roses til skyerne for deres kameraegenskaber. Men hvor skal man egentlig tage dem med hen, for at få det bedste billede i vinterferien?

Experimentarium

Med indgangen til 2018, åbnede en gammel kending endnu engang op, dog i nye omgivelser. Experimentarium er tilbage, større og flottere end nogensinde. Er man til sjov med fysik, kemi og alt muligt man ikke helt forstår, er dette stedet at tage hen. 

Med sin iPhone i hånden, kan man her få gode billeder af alt fra kemishows, til det store sæbebobleland. Mulighederne i Experimentarium er endeløse, og her er det virkelig kun fantasien der sætter grænser for, hvad man kan opnå med linsen, også selvom man ikke er professionel fotograf. Så, hvad venter du på?

Lego World

Endnu engang bliver Bella Centeret i København omdannet til én stor legoklods, når Lego World indtager centeret midt i februar. Til Lego World kan du opleve alt fra minibyer i Lego, til Lego-figurer i menneskestørrelse og sågar være med til at bygge det næste store mesterværk. 

Ligeledes her er mulighederne for at få foreviget en oplevelse for livet til stede. Hvad bedre kan det voksne legebarn forestille sig, end en dag i barndommens tegn? Grib din iPhone og kom afsted, og husk at forevig din yndlings Lego-figur, for hvem ved, måske er den bygget om næste år?

Den nye skøjtebane

På det gamle postområde bag Københavns Hovedbanegård, åbnede der i slutningen af januar en stor skøjtebane. Skøjtebanen er til fri afbenyttelse, hvis man altså selv har skøjter, og eller er der også rig mulighed for at leje disse. 

Mere romantiske billeder får man næppe, end at se dem man holder af som en anden skøjteprinsesse, og så med Københavns Hovedbanegård i baggrunden. Skøjtebanen har hver dag åbnet helt frem til klokken 20, så der er ligeledes mulighed for at skøjte kun i gadelampernes skær. En magisk oplevelse. 

Den nye metro

Man nævner ikke oplevelser i København, uden at nævne den nye metro. I vinterferien kan man komme på skattejagt i Metroen ved Nørreport. Her kan alle børn få et skattekort, og forsøge at finde vej, til de diamanter som metromedarbejderne har mistet. Skattekortet tager børnene med rundt til fire forskellige metrostationer. Så vil man have et lille smugkig på, hvad der foregår under den københavnske muld, er det en ideel mulighed for, netop at gøre dette.