København er intet mindre end en fremragende fodboldby.

Danmarks hovedstad rummer store traditioner, når det kommer til nationalsporten, og så er der altid garanti for masser af spænding, entusiasme og engagerede mennesker, når bolden ruller i København. 

Der er ingen tvivl om, at hvis man virkelig vil opleve det danske fodboldhjerte, så er København og omegn det rigtige sted at lede. Her finder du alt fra storkøbenhavneren, som er opvokset med boldspil i indre by, til Brøndby-fanen, som er stolt over klubtraditionerne, og som har været med siden starten af 80’erne. Du kan kort sagt finde det hele. 

Vil du gerne opdatere dig selv med fodboldviden online, så opdater dig selv på din viden om fodbold og gør dig klar til en god snak med vennerne efterfølgende. 

Tag i Parken

Vil du opleve fodbold på den største scene, skal du selvfølgelig tage en tur i parken. Den danske nationalarena er ganske enkelt større end alle andre stadions i vores land, og der er en særlig aura over stedet, hvor det danske landshold spiller deres hjemmekampe. Lige netop når landsholdet spiller, er stemningen som oftest god, og der er bare noget særligt over at se landshold i København med alle de andre danskere. Her er stemningen ikke hadsk over for modstanderen, men derimod heppende på vores eget hold. 

Tager man i Parken, når FCK spiller, kommer man ind og ser det mest vindende danske fodboldhold de seneste årtier. Der er samtidig gode chancer for at se europæisk fodbold, som FCK de seneste mange år har været en relativt fast bestanddel af. FCK har i de senere år fået opbygget en stærk fankultur, som fortsat vokser med den store succes, klubben har haft. 

En tur på Vestegnen

Man kan selvfølgelig også tage en tur ud på den københavnske vestegn og se Brøndby spille. Den anden store klub i København havde dens storhedstids i 90’erne og starten af 00’erne og ser ud til at være i gang med at kæmpe sig tilbage til toppen af dansk fodbold efter en række svære år. I Brøndby går de op i fodbold med liv og sjæl, og fankulturen er noget ganske særligt efter danske forhold. 

Her betyder fodbold virkelig noget, og arbejderklubbens faste fans er trofaste og altid klar med en slagsang på Brøndby Stadion. 

Tag til divisionsbold

Selvom FCK og Brøndby i en årrække har været de store aktører i Københavnsk fodbold, så er der også masser af andre fodboldhold på menuen. Tag eksempelvis en tur ud at se divisionsfodbold i en weekend i København. Der finder du ligeledes masser af intensitet og ægte klubfolk, som har holdt ved deres klub i gode og dårlige tider. 

Tager man til divisionsfodbold i København, er der ingen tvivl om, at man får sig en på opleveren. Selvom fodboldspillet ikke er så prangende, vil man fortsat kunne mærke, hvor meget det betyder for de implicerede parter.  

Mærk stemningen i byen

Hvis du ikke er til live-fodbold, så er der masser af muligheder for at opleve stemningen på en af de mange sportsbarer i indre by. Her møder du fans fra alle klubber, og særligt de store engelske kampe er meget specielle at opleve på sportsbarerne.