Der er noget helt specielt ved at hoppe på et tog uden at vide, hvordan rejsen udfolder sig. Man ved bare, at man har verden for sine fødder, og at man er klar til at opleve alt, hvad den har at tilbyde.

Med et Interrail Global Pas kan du komme rundt til 30 lande i Europa, og du kan selv bestemme, hvor meget af din rejse, der skal være planlagt på forhånd. Du kan stige af og på togene, som det passer dig og eventuelt bare følge det gode vejr, hvor end det er. Måske er der destinationer, du har drømt om at besøge, så er det din mulighed for at slå flere fluer med ét smæk på en let måde.

Hvor meget skal jeg have med på interrail?

Der er en hel masse forskelligt grej, du skal huske at have med på din tur rundt i Europa. Det er naturligvis forskelligt, hvor primitiv eller hvor luksus din interrail skal være, men der er nogle ting, der er et must. Det, du blot skal huske, inden du køber en hel masse, er, at det skal kunne være i én taske. For meget habengut på din tur og for mange tasker vil ødelægge din oplevelse, og du vil ikke føle dig fri på samme måde, hvis du bliver tynget af for meget bagage. Eventyrsport.dk har en masse af de nødvendige ting, du skal have med på rejsen – blandt andet den helt rigtige rygsæk.

Huskelisten til interrail

Der er mange ting du skal huske, når du skal afsted. Denne liste er til inspiration – du kan selv fjerne eller tilføje ting til listen.

  • Billet/Interrail Global Pas
  • Pas
  • Pung
  • Penge/valuta
  • Rygsæk
  • Rejsesovepose. Lige meget hvordan du planlægger at sove, og hvor luksus din interrail skal være, kan du komme ud for, at det er smart med din egen sovepose. Bl.a. hvis du skal med et nattog.
  • Lommelygte
  • Drikkedunk
  • Tøj
  • Godt fodtøj
  • Badetøj
  • Rejsehåndklæde. Lavet af specielt stof så det ikke fylder så meget og tørrer hurtigt.
  • Flydende vaskemiddel. Det er bedre at have lidt vaskemiddel med, så du evt. kan vaske en t-shirt undervejs, frem for at tage for meget tøj med. Flydende vaskemiddel kan bedre opløses, hvis du skal vaske dit tøj i hånden.
  • Solbriller
  • Pengekat, så du kan holde dine værdier tæt på dig
  • Toilettaske med tandbørste, tandpasta, medicin og evt. makeup