Glæd dig til et spektakulært show i hele februar: Magisk lysfestival i København

Der bliver tændt lys overalt i København, når Copenhagen Light Festival skruer op for strømmen 2. februar. Foto: Copenhagen Light Festival

Bygninger og facader i København får et ekstra lag lys til at bryde mørket i hele februar måned.

 

Vinteren er mørk og kold i disse dage, og i årets første måneder er julelysene blevet pillet ned, så vinterens mørke for alvor fylder, når solen går ned. 

Det kan få humøret hos mange til at sænke sig, men snart vil en masse farvestråelende lys være med til at pryde byens bygninger og facader.

For allerede 2. februar starter Copenhagen Light Festival, der i den grad sætter lys på de københavnske gader i Indre By.

Her vil der nemlig være mellem 30 og 40 forskellige lysinstallationer overalt i byen og langs havnen, hvor man selv kan se de særlige lysinstallationer på vej hjem fra arbejde eller via guidede ture rundt i byen.

Udstillingen består både af permanente lysværker og events, og netop nu arbejdes der hårdt på at få programmet færdigt, så festivalens gæster sammen kan opleve lyset i hovedstadens mørke. Her vil både danske og udenlandske kunstnere præge byrummet med spektakulært lys. 

LED lys i alverdens farver bliver en del af de nye værker, der præger bybilledet i hele februar. Foto: Copenhagen Light Festival

Under Langebro bliver bropillerne oplyst, og det bliver langtfra den eneste lysinstallation, der kombinerer byens arkitektur med lyset.  Foto: Copenhagen Light Festival

Netop samspillet mellem mørket og lyset gør festivalen spændende at udforske, og derfor bliver festivalen heller ikke en regnbue af farver, lyder det fra Catja Thystrup, der er projektleder for Copenhagen Light Festival:

Læs også

Kom helt tæt på myten: Havfrue dykker ned i akvariet på Den Blå Planet i januar

- Festivalens ide er at lysets magi opstår på baggrund af mørket. Lysfestivaler kan være ret farverige og lyse, men vi benytter lejligheden til at gøre det på dansk. Vi kan ikke lide at overdrive, men elsker det sensitive og poetiske lys, siger hun.

 

Der ville være mellem 30 og 40 lysinstallationer overalt i byen i løbet af festivalen. Foto: Copenhagen Light Festival

Det bliver muligt at få guidede ture rundt omkring i byen, og opleve festivalens lys på en ny facon. Foto: Copenhagen Light Festival

København med sit fokus på energirigtige lamper, så fremstår hovedstaden mørkere sammenlignet med andre byer, og derfor kan lysfestivalen give borgerne en helt ny oplevelse af deres egen hovedstad. 

- København er faktisk mørkere end de fleste storbyer. De danske lystraditioner indebærer en sparsom, men også mere nænsom bybelysning. Dette mørke skaber de perfekte rammer for eksperimenter, kunst og oplevelser med lys, siger Anne Bay, der er direktør for Dansk Center for Lys, der står bag festivalen.

Læs også

Ombygget militærvogn inviterer dig ind i varmen: Gå i sauna på Islands Brygge - og køl af i havnen

Det vil være muligt at få guidede ture rundt på festivalen, og Dansk Center for Lys oplyser til KBH.dk, at der netop nu arbejdes på de sidste detaljer, før det endelige program offentliggøres. 

Hvad sker der: Copenhagen Light Festival
Hvor sker det: Overalt i Indre By og ved Københavns Havn.  
Hvornår sker det: Festivalen løber fra den 2. Februar til og med den 2. marts.     

Zoologisk Have inviterer til vinterhygge med kreative aktiviteter og nyfødte dyreunger

 

 

 

 

 

 

 

 

Oplevelser i København