Den Blå Planet inviterer til musikalsk undervandsrejse, når der afholdes livekoncert foran hammerhajer og havdyr

Foran oceantanken venter der en helt særlig musikalsk oplevelse. Foto: Den Blå Planet

Der venter gæster en særlig oplevelse, når Den Blå Planet inviterer til sin allerførste livekoncert, hvor der spilles foran hammerhajer.

 

Koncerter er bare en helt særlig oplevelse, der ikke kan sammenlignes med noget andet.

At høre musikken blive spillet live og se det fantastiske sceneshow er en stor oplevelse, der rækker langt udover at sætte sin yndlingsplade eller streame musikken i ørerne på vej hjem på cyklen.

Men selvom man måske er en flittig koncertgæst og har set lidt af det meste, så venter der alligevel en helt særlig oplevelse, når den danske elektroniske duo JÆRv spiller på den Blå Planet.

Her skal den danske duo nemlig give koncert foran 4,1 millioner vand, alt imens hammerhajer, rokker og andre havdyr svømmer forbi i den Blå Planets enorme Oceantank.

Læs også

Oplev landets største turnering for computerspil, når Copenhagen Games indtager Bella Centeret

- Som noget helt nyt inviterer Den Blå Planet til en koncert med elektro-pop bandet JÆRV den 12. marts kl. 19-20.

- Vi glæder os rigtigt meget til at byde vores gæster ind til en forrygende live-koncert foran vores store oceantank, hvor musikken kan nydes med hajer og rokker svømmende i baggrunden. JÆRV’s stemningsfulde og iscenesættende musik passer rigtigt godt til akvariets æstetik, og vi håber at kunne give vores gæster en helt særlig oplevelse.  

Publikum kan høre de musikalske toner og se havdyrene svømme rundt i baggrunden. Foto: Den Blå Planet

- Koncerten er en del af Den Blå Planets nye indsats i 2018, hvor både koncerter, foredrag og filmvisninger skal formidle om havet og naturen, og forhåbentlig give lyst til at besøge akvariet, siger Frederikke Krabek Friholm,  der er formidlingschef på Den Blå Planet, til KBH.dk.

Og bandet ser også frem til at få musikken til at blande sig med af de vilde havdyr på den anden side af oceantankens glas. 

- Det er noget særligt at være de første til at give koncert i et så stemningsfuldt rum og med det mest fascinerende ‘scenetæppe.’ Det bliver enormt spændende at se, hvordan vores musik passer ind der, siger Amanda Glindvad og Mathias Pedersen Smidt, der udgør JÆRV.

Læs også

Kom helt tæt på myten: Havfrue dykker ned i akvariet på Den Blå Planet i januar

Duoen er kun et ud af to bands, der skal give koncert ‘under havoverfladen.’

For er man ikke til elektronisk, men gammeldags rock, med inspiration fra ‘The Doors’, så kan man opleve syrerockbandet Elevatorfører i april, hvor der afholdes endnu en livekoncert med de blå bagtæppe.

Det er gratis at deltage i begge koncerter, så længe at man har betalt entre.

Se selv denne video, hvor JÆRV besøger Den Blå Planet:  

Hvad sker der: Gratis livekoncert på Den Blå Planet
Hvor sker det: Foran Oceantanken
Hvornår sker det: Jærv giver koncert mandag den 12. marts 2018 klokken. 19:00. Elevatorfører spiller mandag den 2. april 2018 kl. 19:00.

Ny video viser hverdagen i verdens største fixerum på Vesterbro

 

Oplevelser i København