Nye tal afslører: Københavnerne svindler mest med deres forsikringer

Københavnerne er de værste, når det kommer til forsikringssvindel, viser en ny rapport.

En ny rapport viser, at københavnerne er i førertrøjen, når det kommer til forsikringssvindel. Det skyldes, at det er nemmere at være anonym i hovedstaden, mener et forsikringsselskab.

 

En stjålet cykel, der holder trygt og aflåst nede i gården. En mobil, som ikke er stjålet, men tabt i toilettet. Ekstra smykker og elektroniske sager på listen over stjålne genstande. 

Når forsikringssagerne skal meldes til selskaberne, så bliver der oftest snydt og overdrevet, hvilket betyder, og københavnerne er klart de største snydepelse, når det kommer til at få udbetalt penge fra forsikringsselskaberne.

En ny rapport fra brancheforeningen Forsikring og Pension viser, at hver fjerde forsikringssvindler bor i København, og det er især de små og mindre pengebeløb, der bliver svindlet med i hovedstaden.

- Det er overvejende mest hverdagsagtig svindel, vi ser i København. Det er mest de mindre ting, hvor at man overdriver, hvad der har været i tasken, der blev stjålet eller skriver ekstra på, når man har haft indbrud. Vi har også eksempler på cykler, der meldes stjålet, uden det er tilfældet, siger Lise Agerley, der er kommunikationsdirektør for Alka Forsikring til KBH.dk.

Det vides ikke, hvorfor at københavnerne snyder mere med forsikringerne, men hos Alka Forsikring skønner Lise Agerley, at hovedstadsborgere har et andet forhold til deres omgangskreds og naboen:

Læs også

Civilklædte betjente går rundt på Strøget og Nørreport lige nu - napper lommetyvene på fersk gerning

- Det kan være, at man i storbyen har en anden livsstil, hvor man er mere afhængig af materielle goder. Der er en større forventning til, at man skal have en materiel livsførelse, og det kan presse nogle mennesker til at svindle, vurderer hun.

- Det så vi også under finanskrisen, og det var ikke fordi at folk snød for at få mere, men fordi de ikke kunne betale deres regninger i den periode og derfor i desperation tyede til kriminalitet, siger Lise Agerley til KBH.dk.  

Det er heller ikke sikkert, at naboen er ligeså vaks ved havelågen, som mange borgere ville være i mindre landsbyer. 

- Man er mere anonym i storbyen end man er i mere provinsielle områder. De virkelig store sager handler oftest om invaliditet, og det holder man måske mere øje med hinandens trivsels i de mindre landområder.  Her er folk bedre til at spotte, hvis naboen pludselig har hævet millioner fordi han har en alvorlig skade, der har gjort ham uarbejdsdygtig og han har hævet sin forsikring, siger Lise Agerley til KBH.dk. 

Læs også

19.000 gadelamper udskiftet i København - nu sparer kommunen millioner på el

Hos Alka Forsikring har man i 2016 behandlet 2.300 sager om svindel til en samlet værdi af mellem 40-48 millioner kroner, og derfor har forsikringsselskabet nu fem fuldtidsansatte efterforskere, der primært har arbejdet for politiet, som gennemgår mulige sager om svindel. 

I 2018 regner Alka Forsikring med, at 4.000 mulige svindelsager skal behandles, men selskabet så helst at, at de københavnske snydepelse skruede ned for det kriminelle og strafbare snyderi.

- Det er  kedeligt, at det er blevet socialt acceptabelt at der svindles. Man kan tænke, at det ikke går ud over nogen, og der er ikke andre steder, hvor man tager mere end der tilkommer en.

- Man går jo heller ikke ned i supermarkedet og stjæler varer, fordi de tjener på at man handler der. Det er jo ikke en opsparing at forsikre sig, og det skal vi også selv som forsikringsselskab blive bedre til at forklare vores kunder i øjenhøjde, siger Lise Agerley til KBH.dk.

Ifølge Forsikring og Pension blev der i alt opdaget forsikringssvindel for over en halv milliard kroner i 2016. 

Café N i Blågårdsgade: 'Mere Nørrebro-agtigt bliver det vist ikke'

 

Oplevelser i København