Mangel på døde: Københavns Universitet vil have din krop

Panum Instituttet mangler lig.

Panum Instituttet kunne godt bruge omkring 50 lig mere om året til forskningsformål og undervisning af studerende.

 

Panum Instituttet under Københavns Universitet modtager cirka 250 afdøde danskere årligt. De afsjælede legemer bliver blandt andet brugt til forskning og til uddannelse af medicin- og tandlægestuderende samt kirurger.

Ifølge Jørgen Tranum-Jensen, der er professor i anatomi ved Københavns Universitet, er det et pænt antal sammenlignet med mange europæiske lande, men Panum Instituttet kunne alligevel godt bruge flere kroppe til undervisning og videnskabelige formål.

- Vi kan godt bruge nogle flere. Det svinger en smule, men jeg har igennem en del år modtaget godt 250 afdøde om året. Hvis jeg skal sige ja til alle de ønsker, der kommer ind fra forskere og studerende, så skal jeg bruge omkring 50 mere om året, siger han til KBH.dk.

Jørgen Tranum-Jensen forklarer, at kroppene bliver brugt til tre hovedformål: Undervisning af studerende, undervisning af kirurger, som øver operative indgreb på de afdøde, samt til forskningsformål. 

Læs også

Historien bag vejnavnet: Derfor hedder det Købmagergade

- Vi har for eksempel lavet en meget stor undersøgelse med henblik på at optimere, hvordan man placerer surrogater for det forreste korsbånd i knæet. Det er dem, som nogle tusinde danskere går og river i stykker om året. Der er forskellige meninger om, hvordan borehullerne skal anbringes i knæleddet. Der har vi så mulighed for at lave alternative anbringelser af korsbåndet i det samme knæ og kan finde ud af, hvad der virker bedst, siger Jørgen Tranum-Jensen. 

- Det kan man jo ikke gøre på en levende patient. Så ville man komme i fængsel.

Kiste bragt og hentet
Når danskere vælger at donere deres afdøde legeme til videnskaben fungerer det sådan, at de pårørende laver en aftale med en bedemand om, hvad der skal ske med vedkommende efterfølgende.

Bedemanden kører afdøde ind til Panum Instituttet i en kiste og henter kisten igen, når undervisere eller forskere er færdige med deres arbejde. Derefter kan personen blive kremeret eller begravet - afhængigt af de pårørenes ønsker. 

Læs også

Mikkel fra Amager kom hjem til postkasse med afmonteret lås - nu advarer han andre i området

- Det er en kæmpe hjælp. Jeg kan garantere dig for, at de kirurger, som får mulighed for at øve sig uden at gøre skade på et levende menneske, deres taknemmelighed for den mulighed er enorm, siger Jørgen Tranum-Jensen. 

- Etikken omkring det er jo smuk. Det er et menneske, som i levende live har besluttet sig for at give en stor gave til forskere og studerende. Og de skal modtage gaven i den ånd, den er givet, så de har en slags pligt til at få mest muligt ud af denne gave.

Den erfarne anatomiprofessor forklarer, det godt kan ske, at afdøde ikke er komplet, når bedemanden kommer for at hente det afsjælede legeme, efter at studerende har dissekeret det, eller forskere har undersøgt vævet i hjernen.

Afdøde danskere, som vælger at donere deres lig til Københavns Universitet, bliver brugt til forskningsformål og undervisning.

- Det kan godt være, at vi beholder et arm eller et ben eller et organ til forskning eller undervisning. Når vi så på et senere tidspunkt skal skille os af med det igen, så sender vi det til kremering i Søndermarken eller på Bispebjerg på vores regning, hvorefter asken kommer i de ukendtes grav. 

Han fortæller, at de fleste afdøde, som Panum Instituttet modtager, er over 60 år, og at fordelingen mellem mænd og kvinder ret lige. Der kommer heldigvis meget få unge mennesker ind.

Lig i topform
Efter mange år i faget har Jørgen Tranum-Jensen gjort en bemærkelsesværdig iagttagelse de senere år. 

- Vi får jævnligt afdøde ind, som blev over 90 år, og jeg er tit forbavset over, hvor godt mennesker oppe i 90’erne holder sig i dag i forhold til for 25 år siden. Man kan stå med en 95-årig, og hvis nogen ville bilde mig ind, at han var 75 år gammel, så ville jeg tro på det. Der sker noget der.

- Det er også interessant, at de personer, vi modtager, er alt lige fra rige og kendte  mennesker til den enlige, som naboen dårligt nok ved, hvem er. Så det er på tværs af sociale lag, at mennesker beslutter sig for at donere deres afdøde legeme, siger professoren.

Panum Instituttet på Nørrebro.

Overvejer du at donere dit legeme til forskning og undervisning, kan du finde yderligere information og vejledning her.

Ombygget militærvogn inviterer dig ind i varmen: Gå i sauna på Islands Brygge - og køl af i havnen

 

 

 

 

 

 

 

 

Oplevelser i København