Unik gastronomisk oplevelse på Østerbro: Populær italiensk perle får fint besøg i vinterferien

His Fischer serverer normalt italiensk mad, men i uge 7 bliver menuen helt anderledes.

Den lille hyggelige italiener på Østerbro Hos Fischer får fint besøg af tre kendte kokke, som hver især serverer en selvskabt femretters menu i vinterferien.

 

Hos Fischer har siden 2007 forsynet nabolaget omkring Victor Borges Plads på Østerbro med autentisk italiensk mad.

I næste uge ryster restauranten posen, når de almindelige kokke træder væk fra kogepladerne og rækker deres forklæder til tre gæstekokke, som hver især overtager køkkenet en enkelt aften.

Mandag til onsdag i vinterferien får Hos Fischer besøg af henholdsvis Martin Bjørn, som tidligere har arbejdet på Søllerød Kro, Jens Vestergaard, som er kendt fra Ensemble, Luns og Melee, og David de Silva, der tidligere har stået i køkkenet på Davids Bistro. 

- Det er nogle venner af huset, som ikke rigtigt er fungerende kokke i restauranter længere, men som vi synes, er hyggelige. Så vi spurgte dem, om de havde lyst at lave mad hos os en aften hver, siger Henrik Dworsky fra Hos Fischer til KBH.dk.

Hos Fischer

Hos Fischer

Hos Fischer, der ligger på en sidegade til Nordre Frihavnsgade, blev åbnet af David Fischer i 2007, som tidligere har arbejdet på Roms bedste restaurant. Hver af de tre gæstekokke kommer til at servere en femretters menu, som de selv har sammensat. 

- Normalt serverer vi kun italiensk her i restauranten, men de tre kokke har frie tøjler til at lave, hvad de vil. Jeg kan sige, at Jens Vestergaards menu kommer til at være inspireret af hans speciallandbrug Muld. Hans ingedienser er blandt andet æg på steg, tortellini, svin, selleri, kartoffel, æbler og mælk. Så får vi at se, hvad han får ud af det.

Henrik Dworsky fortæller, at Hos Fischer tidligere har lavet arrangementer i uge 7, som er kendt for at være dining week-ugen i København. 

- Vi har holdt os ude af dining week, men vi vil stadig gerne lave noget lidt anderledes og sjovt alligevel.

Hos Fischer

Hos Fischer

Du kan booke bord til den særlig aften på følgende datoer:

Mandag 12/2: Martin Bjørn - tidligere Søllerød Kro.
Tirsdag 13/2: Jens Vestergaard - tidligere Ensemble, Luns, Melee. Nu Muld.
Onsdag 14/2: David de Silva - tidligere Davids Bistro. Nu Kandy Spices.

Book bord på Madbillet.dk. Den unikke oplevelse koster 450 kroner pr. snude

Hvad sker der: Gæstekokke overtager køkkenet Hos Fischer i vinterferien
Hvor sker det: Hos Fischer, Victor Borges Plads 12, København Ø
Hvornår sker der: 12.-14. februar

Trine Hahnemann sætter fokus på hverdagsmad: Åbner kæmpe madbutik på Ydre Østerbro

 

Oplevelser i København