Hot Pot Republic fejrer kinesisk nytår i Borgergade

Det bliver et unikt indblik i kinesisk kultur, når Hot Pot Republic fejrer kinesisk nytår hele februar måned. Foto: Hot Pot Republic

Nu er den kinesiske specialitet rykket ind i midten af byen, hvor der fejres kinesisk nytår med den varme hotpot på bordet.

 

Det er ikke en tradition, som er så velkendt herhjemme i Danmark.

Men i disse dage er det faktisk det kinesiske nytår, hvor mange asiatiske familier fejrer forårets komme og et nyt år, denne gang i hundens tegn.

Det markeres også i København, hvor pop-up restauranten Hot Pot Rebuplic, der tidligere har haft åbent i Mikkellers lokaler på Vesterbro, slår et slag for den asiatiske højtid.

Hot Pot Rebuplic har nemlig rykket ind på Borgergade, hvor der venter en oplevelse, der kombinerer asiatisk kunst og og den sociale middagsform. Ideen med fejringen af det kinesiske nytår er simpel.

Læs også

Smukke kirsebærtræer og delikate specialiteter: Japansk festival indtager Langelinje Park i april

Det er nemlig tanken, at flere københavnere skal blive interesseret i det kinesiske fælleskab, som støder sammen med den danske arbejdskultur og individualisme, og det vil kunstnere sætte fokus på, mens gæsterne sidder ved bordet.

Ifølge Hot Pot Republic kommer gæsterne 'til at sanse, føle og lytte til de forskellige asiatiske kunstneres fortolkning af kulturen bag hot pot mens du oplever den gennem måltidet.' 

Man kommer helt tæt på hinanden, når man deler en kinesisk hot pot. Foto: Hot Pot Republic

Men det kræver ikke den store kunstforståelse, at fejre det kinesiske nytår hos Hot Pot. Man må bare gerne komme for mandens skyld.  Foto: Hot Pot Republic

- De fleste af kunstnerne har boet i Danmark i flere år og ser kultursammenstødet hver dag. Deres kunstværker er personlige og rørende. De burde have flere platforme for at få deres stemme hørt, siger Fanshuang Kong, der er medstifter af Hot Pot Republic.

Det kræver dog ikke nogen udviklet kunstnerisk sans at træde indenfor hos Hot Pot Republic. Der vil stadigvæk være rig mulighed for at tilberede sin egen middag i den to-delte gryde, hvor en stærk og en mildere kinesisk suppe står og bobler under gasblusset på på gæsternes bord.

Læs også

Hundeejer raser over tegnestifter i bed på Østerbro: 'Det er slet ikke i orden'

- Vores event passer godt til folk, der elsker asiatisk kultur, til kreative grupper og til familier. Det er også en god mulighed for folk, der leder efter en anderledes kulinarisk oplevelse, siger Fanshuang Kong.

Man skal booke sit bord på forhånd, men på torsdag kan man komme lidt tættere på den kinesiske kultur via ganen.

Her byder Hot Pot Republic nemlig på to gratis Tsingtao øl til hvert bord - kvit og frit.

Hvad sker der: Hot Pot Republic x Chinese New Year
Hvor sker det: Borgergade 17F, København K
Hvornår sker det: Fra den 6. Februar til og med 4. Marts. 

Nyd de fede diskotoner på isen, når Strøm afholder skøjtedisko på Frederiksberg

 

Oplevelser i København