Efter 25 år på Strøget: Café Norden åbner i Tivoli Food Hall

Café Norden har ligget på Strøget ved Storkespringvandet i 25 år.

Café Norden åbner i Tivoli Food Hall i morgen. Tag et smut forbi til kaffe, kage og cocktails - eller bestil en klassisk dansk ret til den større sult.

 

Efter knapt 25 år på Højbro Plads ved Storkespringvandet er Café Norden muligvis én af Københavns mest berømte caféer.

Den velkendte café på den prominente adresse tager et stort skridt, når den i morgen, fredag, åbner på en ny adresse i Tivoli Food Hall. 

Charlotte Hovmøller, som er medejer af Café Norden, fortæller til KBH.dk, at hele holdet glæder sig meget til det nye eventyr.

Café Norden flytter ind i Tivoli Food Hall

- Efter 25 år på Højbro Plads er det spændende at prøve noget nyt, og hele konceptet med små madboder tiltaler mig. Det bliver nyt og interessant, og vi glæder os bare til at komme i gang, siger hun om den nye biks i Tivoli Food Hall på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade. 

Hjemmelavede kager skal friste de besøgende. Foto: Café Norden

Anretning. Foto: Café Norden

Café Norden fortsætter som hidtil med at servere lette, klassiske anretninger, men det bliver alligevel med et twist, som passer til streetfood-atmosfæren i den nyåbnede Tivoli Food Hall, hvor viben er afslappet og moderne.

Der vil blandt andet blive serveret stegt flæsk og katoffelmos, hjemmelavede pandekager, gedigen havregrød og lækre drinks.

Læs også

Til koncert med sovepose: Sukkerhallen inviterer til 12 timer lang sovekoncert

Café Nordens nye bod kommer til at ligge i hjørnet af den store food hall lige over for islandske Gló, og Charlotte Hovmøller stræber efter at skabe et uhøjtideligt og uforpligtende miljø, hvor folk både hænger ud omkring madboden, men også på terrassen udenfor, når vejret er til det.

- Jeg bliver selv tiltrukket af den der hurtige, nemme og uforpligtende energi, der findes i Tivoli Food Hall. Der er hyggeligt og rart at være, og vi glæder os meget til at komme rigtigt i gang. Det bliver en sjov udfordring, siger hun til KBH.dk.

Café Norden åbner i Tivoli Food Hall fredag 2. februar. 

Lys i vintermørket: Gå på opdagelse i interaktiv ballonskov på Islands Brygge i hele februar

 

Oplevelser i København