Det så bragene positivt ud, da de danske klubber tog hul på deres europæiske kvalifikationseventyr. Brøndby, FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland kom alle godt fra start, hvor de satte deres respektive modstandere på plads.

Langsomt begyndte klubberne dog at falde fra en efter en, hvor først FC Nordsjælland måtte give fortabt mod Partizan Beograd. FC Midtjylland smed deres Champions League plads mod FC Astana, men de fik en ny chance i Europa League.

I den sidste play-off kamp havde Danmark således hele tre hold, der kunne spille sig videre til gruppespillet, og det var helt uhørt. Desværre faldt FC Midtjylland af mod Malmø mens Brøndby IF blev godt og grundigt ydmyget af belgiske Genk.

Det efterlod FCK i en svær kamp mod Atalanta, hvor det dog lykkedes den københavnske hovedstadsklub at gå videre på straffespark. Det var dog med hjælp fra den tidligere FCK-darling, Andreas Cornelius. Du kan læse om situationen her. Det har givet resultatet, at FCK er det eneste tilbageværende hold for Danmark i europæisk fodbold, og vi tager derfor et kig på deres chancer.

Har FCK gode chancer for at avancere?

De forhenværende danske mestre er kommet i en forholdsvis svær gruppe, men bestemt ikke en gruppe der er uoverskuelig. Franske Bordeaux, russiske Zenit St. Petersborg samt tjekkiske Slavia Prag er de tre hold, som FCK er blevet parret med i Europa League gruppespillet.

Gruppens prügelknappe bør med sikkerhed blive Slavia Prag, der var yderst heldige med at avancere sig videre til gruppespillet. Bordeaux og FC København må vurderes på et nogenlunde lige niveau, mens Zenit bør være det stærkeste mandskab i gruppen.

De havde dog besvær i deres play-off kamp, hvor de kun med nød og næppe besejrede Molde, så det giver lidt opløftning til det københavnske hold. Tager vi et kig på oddsene hos https://extra.bet365.dk/news/da/, så bakker de op om overstående påstand.

Zenit St. Petersborg står til at vinde gruppen med odds 1.66, mens Bordeaux står til odds 4.50. Vinder FCK gruppen, så giver det odds 6.00 gange igen, mens Slavia Prag giver hele odds 9.00 igen.

Det taler for FCK

Ser vi bort fra FCKs resultater, så er Bordeaux startet rædselsfuldt ud med tre nederlag i fire kampe, hvor de pt. indtager en næstsidsteplads i Ligue 1. Zenit og Slavia Prag indtager dog begge førstepladsen i deres ligaer, men deres spil i kvalifikationen tyder ikke på, at det er to hold, der på nogen måde vil løbe FCK over ende.

Zenit er altid et svært sted at spille, men kan FC København hente en sejr på hjemmebane over Bordeaux og Slavia, samt holde Zenit på en uafgjort, så dufter det af videre avancement for FC København. Hvis alt skulle gå galt, så kan FCK måske sætte deres lid til, at Cornelius igen kan brænde et straffespark, efter at han skiftede Atalanta ud med Bordeaux.

Der er flere ting der taler for, at FCK kan spille sig videre i Europa League. Man bør specielt se på, at FCK er inde i en opadgående kurve, hvor der hele tiden bliver bygget på både spillet og resultaterne. Efter opgøret på 120 minutter mod Atalanta, skulle FCK et smut til vestkysten for at møde Esbjerg.

Her endte det med en sejr på 2-0 til FCK, der i en lignende kamp forrige sæson, uden tvivl havde smidt point. Trætte ben og manglende motivation var slet ikke et spørgsmål hos Ståles mandskab, og det ligner en sæson med cruise control for Ståle Solbakken, der stiler efter succes både i Superligaen og Europa League.