Godt Øl byder på 12 forskellige fadøl og mellem 50 og 60 forskellige flaskeøl. Foto: Godt Øl

Den nye ølbar ‘Godt Øl’ slår inden længe dørene op for tørstige københavnere i Knabrostræde i Indre By.

Det bliver aldrig kedeligt at slukke tørsten i en kold og velsmagende øl. 

Uanset om der er bold i fjerneren, en gammel ven kigger forbi eller det måske bare har været en lang dag på jobbet, så er en god bajer næsten altid på sin plads. 

Det mener Lonnie Godt også, og derfor kan hun som indhaveren af ølbaren ‘Godt Øl’ snart slå dørene op for en rendyrket ølbar i de hyggelige og intime kælderlokaler på Knabrostræde i Indre By

Fra 1. februar kan kunderne glæde sig over, at den søde humle flyder frit fra de mere end tolv fadølshaner, der står klar til at betjene tørstige ganer, og der loves øl til enhver smag.  

– Vi vil gerne være med helt fremme i forhold til at tilbyde vores kunder det bedste øl på markedet – i en stille og rolig atmosfære i et af de hyggeligste områder af København. Samtidig vil vi gerne give vores kunder muligheden for også at kunne tage en øl med hjem fra vores butik, siger Lonnie Godt til KBH.dk.

Og det er ikke blot en kold Carlsberg der bydes på hos Godt Øl. 

I den lille hyggelige kælder vil man i den grad kunne stille tørsten. Foto: Godt Øl

Der vil være øl i lange baner hos Godt Øl, og endda mulighed for at komme øl med hjem. Foto: Godt Øl

– Der være mange forskellige varianter at vælge imellem, lige fra den velsmagende pilsner over lækre belgiske varianter til den sorteste porter. Og så vil der selvfølgelig også være et udvalg af velhumlede pale ales og IPA’er. Vi vil hele tiden holde fokus på, at der løbende kommer nye øl på hanerne, så man ikke støder på det samme ølkort, hver gang man kommer, siger Lonnie Godt.

Hvis man ikke har lyst til at indtage sin udvalgte øl i de bløde omgivelser i kælderen, så er det også muligt at købe lidt øl med hjem, hvor udvalget også bør kunne stille enhver ølhund tilfreds, lyder det fra Lonnie Godt:

– Vores personale hjælper gerne med at finde frem til den rigtige øl, og så bliver det faktisk også muligt at købe en øl med hjem fra butikken, som vi driver fra samme lokale, siger Lonnie Godt, som forventer, at der vil være et udvalg på mellem 50 og 60 forskellige specialøl i butikken.

Godt Øl åbner 1. februar i Knabrostræde 25, København K.

15.000 lamper skal udskiftes i år – København sparer millioner på el