THE BREATHING ROOM - Søren Dahlgaard
By
Indre by
Synlighed
er for alle (offentlig)
Oprettet af
ROHDE CONTEMPORARY
Kategori
Oplevelse
Starter
17-03-2010 12:00
Slutter
17-03-2010 17:00
Sted
Rohde Contemporary, St. Kongensgade 110, Mellembygningen st. th., 1264 København K

Beskrivelse

The Breathing Room fremstår ved første øjekast som et almindeligt tomt, hvidt rum. Når man træder ind i rummet, bliver ens forventninger om hvordan et udstillingsrum normalt opfører sig vendt op og ned.

Væggene består af bløde duge, som ved hjælp af luft kontinuerligt bevæger sig fra konveks til konkav og tilbage igen – mens man hører rummets langsomme zen-agtige vejrtrækning. Hermed udfordres det modernistiske hvidhedsideal og tingenes tilstand.

Den kunsthistoriske kontekst til The Breating Room er den kendte tekst – Inside the white cube – fra 1986 af Brian O’Doherty, som udkom i Artforum og senere i bogform.

På udstillingen vises ligeledes værker associeret til The Breathing Room, som f.eks. Breathing painting, som forholder sig til maleriet og hvordan vi opfatter maleri. Malerier har typisk et motiv – abstrakt eller figurativt. Det arbejder med farver, mønstre eller rum. Der er noget maling på et lærred. Søren Dahlgaard tager et skridt tilbage i processen og spørger: Hvad er et maleri? Kan et maleri være noget andet end det vi er vant til? Kan det fx. opføre sig på en særlig måde? Her er maleriet blevet levende, idet maleriet trækker vejret. Lærredet bevæger sig langsomt ud – konveks – og ind – konkav.
Det er et performativt maleri, der eksisterer over tid. Samtidig bryder det rammerne for opfattelsen af, hvad et maleri er.

Et andet værk der præsenteres er fotoserien The Perspective of Breathing som består af 12 fotos, som følger luftens vej gennem flex slangen fra blæseren til den hvide væg. Åbningen for enden af slangen til bagsiden af væggen, – den hvide dug – ligner en måne.

Denne udstilling markerer et nyt kapitel i Søren Dahlgaards kunstneriske projekt. Der er ingen dej, brød eller dryppende maling, alligevel er tankegangen den samme, som i praktisk talt alle værkerne siden 1996: Hvad nu, hvis tingene forholder sig på en anden måde end den vi kender og har lært?

www.rohdecontemporary.com

Gentages

Ugenligt hver onsdag, torsdag, fredag, lørdag fra 27-02-2010 til 02-04-2010 kl. 12:00 - 17:00

Ingen deltagere