Foto: Shutterstoc

Sommeren står for døren, og de fleste danskere har allerede planlagt sommerferien.

Nogle har dog ventet i sidste øjeblik med at bestille enten fordi de ikke har kunne bestemme sig eller fordi de ikke lige har haft de økonomiske midler til at betale for den sommerferie de gerne vil på.

Nogle vælger dog en farlig vej til at komme på den ferie de har sat sig for, nemlig at låne til den via forbrugslån.

En dyr fornøjelse

Forbrugslån er overalt, og du skal ikke se tv ret længe før der dukker en reklame op for en eller anden form for låneudbyder. Der er mange muligheder, og er man dårlig til at sige fra overfor et nemt lån og hurtig måde at komme på sommerferie på, så kan det hurtigt ende galt.

Forbrugslån er nemlig meget dyre at optage, og i nogle tilfælde vil du betale en månedlig rente på op mod 20% for at beholde din kredit. Låner du således 10.000 og afbetaler over 12 måneder, kan du i nogle tilfælde komme til at betale over det dobbelte tilbage. Ferien som du købte for 10.000 har således lige pludselig kostet 20.000.

Nogle forbrugslån er også bygget sådan op, at du kan låne måske 10.000 og afbetale det over 3 måneder. Det betyder i praksis, at måneden efter du har lånt 10.000, så skal du betaling din første ydelse på omkring 4.000. Kigger man logisk på dette, så giver det ikke ret meget mening, for hvem kan betale 4.000 måneden efter de var i en situation, hvor de skulle bruge 10.000?

Derfor er forbrugslån, kviklån, minilån, ja kært barn mange navne, så farlige, fordi du risikerer at ryge i RKI, hvis du ikke betaler dine ydelser eller ender med at betale det dobbelte tilbage, fordi renterne er så høje.

Hvad kan jeg gøre for at undgå dårlige forbrugslån?

Det bedste du kan gøre, er helt at undgå hurtige lån, da de sjældent er særlig favorable. 

Hvis du skal låne, så spørg dine forældre først eller gå i banken, selvom de nok vil stille lidt flere spørgsmål end en af de mange låneudbydere på markedet.

Hvis du virkelig har tænkt dig at tage et forbrugslån, så brug en god sammenligninstjeneste der giver dig et klart indblik i, hvad de givne lån koster dig og hvor du kan få det billigst. Her kan Forbrugerfinanas.dk/forbrugslån anbefales, da de sammenligner de præcise lånebeløb på baggrund af de samlede kreditomkostninger og giver dig et visuelt overblik via et søjlediagram. De giver dig altså et låneoverblik som er til at forstå og som klart viser, hvor du kan optage det billigste lån.

Gør det svært for dig selv

Hvis du er typen, der har svært ved at sige nej til hurtige lån, kan du gøre det svært for dig selv at optage nye lån, ved at melde dig til kreditvarsel på borger.dk. Kreditvarsel er noget som låneudbyderne bruger til at afvise låne-tagere, og hvis du tilmelder dig, vil du automatisk få afvist dine låneanmodninger.