Bor du i ejerbolig på Sjælland, og overvejer du at sælge, kan der være rigtig mange penge at tjene.

Priserne på det sjællandske boligmarked er de seneste år steget med hele 6,8 procent. Og såfremt du ønsker at sælge din bolig, kan du selv gøre rigtig meget for at øge værdien. De omkostninger, der findes ved at renovere en bolig, er oftest hurtigt tjent ind igen pga. det dyre boligmarked. 

7 ting der øger værdien af din bolig

  1. Ryd op! Det kan virke som en selvfølge, men det er også utroligt vigtigt. Under en fremvisning skal der være luftet ud, gjort rent og ryddet op. Din bolig skal fremstå ren, nydelig og hyggelig.
  2. Haven skal også være pæn og indbydende. Da det ofte er haven, der står for førstehåndsindtrykket, er det afgørende, at denne prioriteres højt. Slå græsset, ryd op og pynt med blomster og planter. Særligt i sommermånederne. 
  3. Skab lyse og åbne rum da disse giver et bedre førstehåndsindtryk end et mørkt og lukket rum. Det kan derfor betale sig at male væggene hvide og skille sig af med eventuelle tunge møbler.
  4. Fjern skader der vil fremgå i en tilstandsrapport. Dette dækker over revner i mur, loft og gulv, skæve tagsten, skader i badeværelset og huller i væggen. Hvis disse skader fremgår af tilstandsrapporten, vil det minimere prisen for din bolig.
  5. Gør din bolig mere energivenlig. Energivinduer og isolering kan sikre de nye ejere en billigere varmeregning og vil derfor gøre din bolig mere attraktiv og værdifuld.
  6. Gør boligen attraktiv for alle. Da du ikke kender de potentielle købere, bør boligen fremstå attraktivt fra et objektivt synspunkt. Det kan du sikre ved ikke at tage nogle chancer med indretningen eksempelvis i form af overdrevent brug af farver.
  7. Har du slidte gulve? Giv dem en ordentlig omgang. Dette er ikke nødvendigvis en stor udgift, da både trægulve og fliser kan få et helt nyt liv, hvis de blot bliver slebet og overfladebehandlet ordentligt. 

Få hjælp fra en mægler

Når din bolig er klar til at blive sat til salg, kan det også være en god investering at få hjælp fra en mægler. Mæglerne kender det sjællandske boligmarked og kan sikre dig en gnidningsløs og sikker handel samt sørge for, at prisforhandlingen falder til din fordel. For at klare denne udgift kan du finde økonomisk hjælp her.