Sådan finder du en lejlighed i hovedstaden

Markedet for lejeboliger i hovedstaden er brandvarmt, og det kan være meget svært for studerende på en beskeden SU at få foden indenfor.

 

Især når den månedlige husleje flere steder ligger på et niveau svarende til eller højere end det, vedkommende får udbetalt. Der er dog boliger derude, hvor studerende også kan være med prismæssigt. Men hvordan finder du dem? Her i artiklen har vi samlet et par tips. 

Vær åben, og søg lidt uden for byen

Ja, det er fedt med en adresse i Indre By, men det er der også 10.000 andre, der synes. Dine chancer, som i forvejen er små, bliver altså blot yderligere begrænset, hvis du udelukkende retter dit spotlys imod Indre By eller andre populære områder som Nørre- eller Østrebro. Du gør dig selv en stor tjeneste ved at være åben for alle de muligheder, der måtte byde sig, også selvom det kan betyde, at du måske ender i et mindre attraktivt kvarter eller sågar Rødovre eller Brønshøj. Infrastrukturen i hovedstadsområdet er så omfattende, at det ikke tager lang tid fra de ydre dele af byen til centrum. 

Uanset hvor du ender med at få noget tilbud, er det desuden vigtigt, at du har økonomien på plads, så du kan betale husleje samt eventuelt forudbetalt leje. Hvis ikke kan du blive nødt til at melde pas ift. det tilbudte lejemål. Mange vælger derfor at låne til depositum mv. Du kan læse mere og evt. låne penge til din flytning på forbrukslån.com

Lav det klassiske Facebook-opslag

Ja, det kan virke som verdens største kliché at skulle lave et af de klassiske Facebook-opslag, hvor “unge studerende søger et hjem i København”. Men hvorfor tror du, at så mange gør det? Fordi det i et vidt omfang er en god måde at komme ud til potentielle udlejere og netværk. Det tager 10 minutter at skrive et godt opslag og vedhæfte et billede. I værste fald gør det hverken fra eller til, og så har du spildt 10 minutter. I bedste fald er opslaget det, der gør, at du får tag over hovedet. Det er en rigtig god investering. 

Rigtig mange finder desuden deres hjem i Facebook-grupper, hvor private kan tilbyde værelser, fremleje eller udleje. Her finder du sandsynligvis et hav af annoncer, du ikke kan finde på de mange udlejningssites, idet disse koster penge for annoncøren, hvilket ikke er tilfældet på Facebook. Hvem ved… Måske finder du dine nye roomies her? 

Husk ventelisterne!

Rigtig mange boligselskaber opererer med en eller anden form for venteliste, hvor du som studerende kan skrive dig op til en eller flere lejligheder. Nogle er gratis, andre betaler du et mindre beløb for. Det er en rigtig god idé at skrive sig op på ventelisten så hurtigt som muligt, da din anciennitet er afgørende for, hvad og hvornår du får noget tilbudt. Du kan finde mere info om ventelisterne på de enkelte boligselskabers hjemmeside. Læs også denne guide med flere gode råd fra Københavns Kommune.

 

Oplevelser i København