Foto: Københavns Kommune

Pendlere og billister må vige pladsen for cykler og rulleskøjter, når Københavns Kommune langt om længe åbner Nordhavnsvejen kort før jul.

Pendlere og billister, der hver dag kommer fra nord og kører mod København fra Helsingørmotorvejen har længe skuet til højre og sukket. 

Frakørslen til Nordhavnsvej har længe været spærret på grund af vejarbejdet, men nu er syv års arbejde med vejen og tunnelen snart slut, hvilket giver bilister en velfortjent smutvej udenom byen, når Nordhavnsvejen åbner mandag d. 18. december.

Men inden bilisterne bliver forkælet med spritny asfalt, så kan man om inden åbningen prøve kræfter med hele Nordhavnsvejen på cykel eller rulleskøjter i dagene op til den officielle åbning af vejen.

Allerede aftenen før den officielle åbning søndag d. 17. december, bliver der varmet op med et juleræs for byens motionscyklister igennem tunnelens to rør.

I de sene aftentimer lørdag bliver det også muligt at opleve Nordhavnsvej på rulleskøjter, når der arrangeres en festlig rulleskøjtetur igennem tunnelen med dj, musik og lys. 

Nordhavnsvejen forbinder pendlere en direkte vej fra Helsingørmotorvejen til Svanemøllebugten, og næsten halvdelen af den lidt mere end to kilometer lange vejstrækning bliver ført under jorden i form af en 900 meter lang tunnel. 

Over 30.000 bilister forventes at benytte Nordhavnsvej dagligt, og samtidig vil cirka 15.000 biler blive ledt væk fra centrale trafikerede gader på Østerbro, i Indre By og i Gentofte.

Foto: Københavns Kommune

– Nordhavnsvej får kolossal betydning for alle trafikanter i området. Bilerne og den tunge containertrafik bliver ført ned under jorden og hurtigere ud af byen, og samtidig får cyklisterne og den kollektive trafik meget bedre plads over jorden, når vi letter presset fra biltrafikken, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Motionscykelløbet starter lørdag d. 16. december klokken 14, hvor man kan tilmelde sig som enkeltperson eller tremandshold for et mindre gebyr. 

Klokken 20 kan man køre gennem tunnellerne på rulleskøjter, hvor en DJ står for et akkompagnerende lysshow og diskomusik til at fuldende oplevelsen. Der vil være mulighed for at låne rullestøjter på stedet, og alle kan deltage uden at tilmelde sig på forhånd.

Dagen efter, søndag d. 17 december indvies Nordhavnsvejen officielt af teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) og transportminister Ole Birk Olesen (LA). Her vil de to politikere få følgelskab af direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam og sammen vil de tre officielt indvie Nodhavnsvejen med en cykeltur.

For at deltage i cykelløbet om løradgen skal man tilmelde sig lige her

Hvad sker der: Indvielse af Nordhavnsvejen
Hvornår sker det: Lørdag 16. december fra klokken 14. 
Hvor sker det: Mødested er Svanemøllen Kaserne, Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø

Allerede på søndag kan man også se Københavns overborgmester Frank Jensen løfte hovedstadens julestemning, når juletræet tændes på Rådhuspladsen.