Naturskøn park i 88 meters højde: Sådan kommer Amagers nye skiløjpe til at se ud

Efter mange års arbejde og forhandlinger ligger planen for Amager Tagpark endelig klar. Foto: SLA

Nu ligger planerne for skibakken på Amager Forbrænding endelig klar, og der bydes både på vild natur og skiløjpe.

 

Det var en meget original ide, der slog rod, da den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels i 2011 vandt arkitektkonkurrencen om at designe en skibakke på toppen af Amager Forbrænding.

Siden har der dog været utallige artikler og skriverier om skibakken på toppen af forbrændingsanlægget på Amager, der længe så ud til være et luftkastel, men nu er planen for Amager Bakkes Tagpark faldet på plads.

Landskabsarkitekten SLA, der også står bag SUND Naturpark på Nørrebro, kan nu løfte sløret for, hvordan at parken på toppen af Amager Ressource Center kommer til at se ud, og der er tænkt kreativt, for at skabe natur næsten 100 meter oppe i luften, da det aldrig er blevet gjort før:

- En af de centrale udfordringer ved at designe tagparken har været, at vi ikke har haft et andet projekt at sammenligne med eller lære af i processen. Der er simpelthen ikke blevet designet bynatur under de forudsætninger før.

Læs også

Kom helt tæt på myten: Havfrue dykker ned i akvariet på Den Blå Planet i januar

- Den stejle hældning har gjort at vi har måtte designe nogle helt særlige trærodsholdere, der nærmest fungerer som en slags avanceret stol til at holde træerne oprejst og på plads, siger Rasmus Astrup, partner i SLA til KBH.dk.

Naturparken på toppen af forbrændingsanlægget bliver på i alt 16.000 kvadratmeter. Foto: SLA

I denne uge bliver det første spadestik taget til den nye tagpark, og efter planen åbner parken på toppen af forbrændingsanlægget til september, hvor der bydes på over 16.000 kvadratmeter natur og Amager skibakke. 

Tagets meget stejle hældning stiller store krav til planterne i parken og landskabets opbygning, og samtidig skaber vejrforholdene svære vilkår for plantelivet. Mens vinden kan være strid 88 meter oppe i luften, så er varmen fra forbrændingsanlæggets smelteovne med til at få temperaturen på taget til at stige og nogle steder helt op til 60 grader. 

Skibakken bliver ikke kun for skisport, men også for vandrer eller løbere, der kan boltre sig i den grønne natur på toppen af forbrændingsanlægget. Foto: SLA

Derfor har landskabarkitekterne SLA virkelig tænkt ud af boksen for at udvælge nogle hårdføre planter, der samtidig kan tiltrække både dyr og mennesker op på toppen af det fremtidige københavnske vartegn.

Læs også

De fem nye metrostationer i Sydhavnen bliver til vilde kunstværker

- Tagparkens natur er designet til at tiltrække et bredt udvalg af fugle, bier, sommerfugle og insekter, hvilket i sig selv vil give en dramatisk stigning i biodiversiteten i området. Amager Bakkes bynatur sidestiller på en måde mennesker og dyr. Designet tilgodeser selvfølgelig brugerne og skaber optimale betingelser for at bruge tagparken aktivt, hvad enten man suser forbi på ski eller vandrer ad hiking trailsene.

- Men gode levevilkår for dyr, fugle og insekter er også indtænkt i ligningen – som en slags ’grøn bombe’, der kan sprede sin store biodiversitet og grønne kvaliteter til den omkringliggende by også, siger Rasmus Astrup til KBH.dk. 

Planetariet åbner syret udstilling i februar: Kom en tur ud i rummet med 'Made in Space'

 

Oplevelser i København