Luksusboliger på vej til Sydhavnen: Million-rækkehuse opføres på privat ø

Det nye Sivholm bliver eksklusivt, og får en fantastisk beliggenhed på det nye Enghave Brygge. Foto: Danielsen Architecture

En ny privat ø i Sydhavnen vil opføre rækkehuse for over en halv milliard danske kroner.

 

Sydhavnen er ikke et byområde, som man forbinder med dyre boliger og liebhaveri.

Men faktisk så kommer der snart en helt ny boligtype til Sydhavnen.

Arkitektfirmaet Danielsen Architecture og NPV står nemlig bag projektet Sivholm, hvor der skal opføres 43 rækkehuse for en samlet værdi af 515 millioner kr.

Og ifølge hovedarkitekten bag projektet, Kasper Danielsen, så bliver Sivholm noget helt særligt.

- Sivholm bliver en rækkehus-ø. Og rækkehuse kan noget andet end etageboliger. De er mere i menneskehøjde og lukker luft og lys ind samtidig med, at de er en social boligtype. Haverne ligger skulder mod skulder, man møder hinanden på vej hjem, og fællesområdet midt på øen bringer beboere og besøgende sammen, siger Kasper Danielsen til KBH.dk.

Der bliver plads til godt naboskab og en lille kajak, når det opføres i alt 43 rækkehuse på Sivholm. Foto: Danielsen Architecture

Rækkehusene bliver mellem 137 og 195 kvadratmeter store med kælder på mellem 45 og 63 kvadratmeter.

Læs også

Lærke fra Amager advarer cyklister i mørket: 'Hvor svært kan det være at huske de lygter?'

Og den boligtype er særligt udvalgt for at skabe mere liv i Sydhavnen, og den kommende Enghave Brygge, som området er blevet døbt.

- Der er ingen rækkehuse på Enghave Brygge i dag, så de nye rækkehuse kommer til at give mere variation i den nye del af sydhavnsområdet, hvor der ellers kun er etageboliger. 

- Jo flere forskellige boligformer man finder i en by, desto bedre, fordi forskellige boligtyper inviterer forskellige mennesker ind i byen. Der er også derfor, vi håber, at København nye sydhavnsområde kommer til at bestå af både ejer- og almennyttige boliger, lyder det fra Kasper Danielsen.

Der bliver god plads i rækkehusene, når de står opført i slutningen af 2019. Foto: Sivholm

Sivholm bliver blot en af i alt ti kunstige øer, der udgør Enghave Brygge. Her bygger NPV på seks af øerne, mens By og Havn bygger på de resterende fire. De nye øer i Sydhavnen får det fælles navn Engholmene. 

På Sivholm skal der i alt bygges 7.200 kvadratmeter bolig samt 6.000 kvadratmeter parkeringskælder. Byggeriet begynder efter planen i midten af 2018, og boligerne skal stå klar til indflytning i slutningen af 2019.

Rækkehusene bliver sin første af sin slags i Sydhavnen, og det bliver helt unikt, lyder det fra arkitekt og bygherre Kapser Danielsen. Foto: Sivholm

Priserne starter på knap 10 millioner kroner. Foto: Sivholm

Har man planer om at flytte ind i de eksklusive rækkehuse, så skal man spare godt sammen. Prisen starter på knap 10 millioner og topper på 13,6 millioner kroner.   

I videoen herunder kan du se en animation, hvor Engholmene kommer til at befinde sig, når de bliver opført. 

 

Fodboldspiller Jores Okore flytter fra Valby: Mangler køber til 107 kvadratmeter på Vigerslevvej

 

Oplevelser i København