Københavns Lufthavn bygger Danmarks længste indendørs gangbro

Den indendørs gangbro i ankomsthallen i Københavns Lufthavn bliver Danmarks længste.

Københavns Lufthavn vil bygge en 100 meter lang indendørs gangbro i Terminal 3 for at mindske trængslen i den travle hal.

 

Der er for mange mennesker i den store ankomsthal i Københavns Lufthavn, som både er knudepunkt for ankomster med fly, tog og metro, og som samtidig rummer check in-skranker, restauranter, caféer, kiosk og informationsdisk. 

Derfor skal trængslen nu lettes med en genvej tværs gennem hallen i første sals højde. 

En ny gangbro kommer til at strække sig gennem Terminal 3 fra metroen direkte til sikkerhedskontrollen, og forberedelsen af byggeriet er allerede i fuld gang, oplyser Københavns Lufthavn

Terminal 3 har i forvejen ligget i byggerod gennem en længere periode, mens håndværkere har haft travlt med at ombygge og udvide hallen. Samlet set koster projektet 250 millioner kroner inklusiv den nye gangbro, som er næste skridt. 

Læs også

Husker du hvalpen, der blev fundet foran Føtex på Nordre Fasanvej? Nu er der nyt i sagen

- I dag rejser cirka halvdelen af passagerne kun med håndbagage. Og da de fleste samtidig har tjekket ind hjemmefra vil vi gøre det nemt at komme direkte fra metroen via den kommende gangbro til sikkerhedskontrollen og SAS fast track - uden først at skulle ned på gulvet i den travle Terminal 3, siger driftsdirektør i Københavns Lufthavn Kristian Durhuus.

Rejsende, der skal fra metroen til Terminal 2 og tjekke bagage ind der, kan også bruge den nye bro som genvej, som efter planen vil frigive en masse plads på det travle terminalgulv.

Den nye genvej i første sals højde går direkte fra metroen til sikkerhedskontrollen i Terminal 3.

Den nye gangbro i Terminal 3 bliver fem meter bred og 100 meter lang og løber dermed med titlen som Danmarks længste indendørs gangbro. 

- Den nye gangbro skal bygges midt i lufthavnens bankende hjerte, og det er derfor en svær operation at gennemføre. Men CPH har valgt os som leverandør bl.a. fordi vi kan tilbyde en proces, som giver det mindst mulige indgreb i terminalområdet, siger Kim Bringsjord, divisionschef hos Bladt Industries, der skal stå for opførslen.

Læs også

Den nye skøjtebane på Genforeningspladsen i Nordvest vil ikke fryse til is

- Ved at opdele byggeriet i etaper forsøger vi at forstyrrer passagererne så lidt som muligt. Men naturligvis bliver det umuligt at overse, at der bliver opsat store byggevægge. Vi har nu bygget og ombygget et års tid midt i et af lufthavnens mest travle områder. Det har krævet stor tålmodighed og venlighed af alle – ikke mindst passagerne. Og jeg må sige, at det trods alt er gået rigtig godt. Nu kan vi også snart se en ende på de store ombygninger, som alle får glæde af, tilføjer Kristian Durhuus, driftsdirektør i Københavns Lufthavn.

Gangbroen forventes allerede at stå klar i juni 2018. 

DSB lukker alle udendørs billetautomater omkring nytår

 

Oplevelser i København