Den forsvundne by: Sådan har du aldrig set København før

En ny bog viser fortidens København, som aldrig vender tilbage igen. Foto: Leif Ziegler

En ny bog udforsker byens gamle kvarterer, inden bygninger og områder blev moderniseret og saneret.

 

København står aldrig helt stille, og uanset hvor man kigger hen, så er byen altid under ombygning, modernisering og udvikling. 

Men hver gang der rives ned og bygges op, så forsvinder der også en del af byens historie, og det er netop det, som en ny bog sætter fokus på. 

‘Byen der forsvandt’ er titlen på den fotobog, som fotografen Leif Ziegler og byhistoriker Allan Mylius netop har udgivet, hvor man kan få et indblik i København og Frederiksberg i perioden fra 1961 til 1972.

Materialet til bogen tager udgangspunkt i 1961, hvor den unge Leif Ziegler begyndte at fotografere bygninger i København, som han havde hørt skulle rives ned. Med sit Rolifelx 6x6-kamera fotograferede han en næsten 700 steder over hele byen.

Læs også

Byhistoriker ærgrer sig: Et stykke byhistorie forsvinder

I 2014 mødte han byhistorikeren Allan Mylius Thomsen, der var en gammel skolekammerat på den nu nedlagte Havremarkens Skole på Nørrebro.

Sammen har de to brugt over tre år på at matche billeder med historier. Nu er husenes, gadernes og kvarterernes historie og anekdoter samlet på 480 sider i ‘Byen der forsvandt’.

Her kan man se datidens hovedstad, og hvor meget København har udviklet sig på den forholdvis korte historiske periode.

Allan Mylius Thomsen udvalgt flere smagsprøver fra bogen til KBH.dk, som følger herunder.

Christians Brygge, 1968. Foto: Leif Ziegler

Christians Brygge set fra Langebro i 1968.
- Det gule hus er nr. 131. Det grå hus er nr. 133. På den nyopfyldte Frederiksholmgrund opførtes i 1768-72 et fængsel, hvis officielle navn var Frederiksholms Arrest, men som i folkemunde overtog navnet fra det gamle fængselstårn på Slotsholmen – Blåtårn. Det var især beregnet til 'udenbys misdædere', hoffolk og embedsmænd. Det bliver i 1848 afløst af Kjøbenhavns Amts Ting- og Arresthus på Blegdamsvej, og Blåtårn nedrives.

Læs også

Papirøen holder kæmpe farvelfest 16. december - og du er inviteret

- Her opfører kancelliråd Wolff et fireetagers hus, tv. på fotoet, 'med lejligheder for familier af embedsklassen'. På grunden bag husene ind mod Slotsholmskanalen opføres i 1772 en afløser for Christian 4.s Kongens Bryghus, der en overgang hedder ‘Bryggeriet ved Langebro’. Det indgår i 1891 i ‘De Forenede Bryggerier’.

- Ud mod havnen afløser 'Kongsgården' et gammelt sukkerraffinaderi. I 1960 brænder det gamle Kongens Bryghus ved en pyromanbrand, og Wolffs ejendom og Kongsgården bliver slemt beskadiget. De nedrives i 1967. Herefter er der i en årrække parkeringsplads og børnehave på grunden, indtil Realdania i 2006 får lov til at bygge sit monumentalbyggeri BLOX.

Studiestræde 8. Foto: Leif Ziegler

Studiestræde 8 - ‘Arken’ 
- Baghuset blev opført i 1798 og blev nedrevet i 1974. Alene i bagbygningen var der 16 lejligheder. Facadens gamle minderoset med en inskription om bombenætterne i 1807 blev reddet af guldsmed Vang. På væggen ses de udvendige faldstammer til køkkenvaskene. I dag er kun trappestenen til indgangsdøren bevaret.

Minefeltets tagrygge. Foto: Leif Ziegler

Minefeltets tagrygge set fra et tag i Asylgade 1968
- Husene uden sne på ligger i Laksegade. Den høje skorsten var en af mange med en bygningsteknisk funktion. I de gamle huse var det ydervæggene, der udgjorde den bærende konstruktion. Mellem dem lå de bjælkelag, der dannede etageadskillelserne.

- Bjælkerne var fastgjort i murværket og ofte blev der på siden af skorstenen bygget sidepiller til at fæstne disse etagebærende tværbjælker. Så skorstenene er faktisk stadig et bærende element i mange af de gamle murstenshuse. I baggrunden brygger Carl Jacobsens spir fra 1909 på Nikolaj Kirke.

Fortidens Christiania. Foto: Leif Ziegler

Bådsmandsgade kaserne
- Kasernen blev rømmet i 1971. I november 1836 havde militæret taget kasernen i brug. Den blev med tiden videreudbygget efter de forhåndenværende behov. Fra starten af 1970erne begyndte militæret at rømme København. En lang række kaserner blev lukket og forladt. Sådan gik det også med Bådsmandsstrædes Kaserne.

-I sommeren 1971 forlod de sidste soldater kasernen efter 135 år. Måske lidt i panik. Forsvarsminister Erik Ninn Hansen (C) havde modtaget en del kritik, da han åbnede Enveloppen i Christianshavns Vold fra Christmas Møllers Plads og ud mod Holmen. Der var generelt modstand imod store militæranlæg midt i tætbefolkede bydele.

- Da militæret rømmede kasernen, havde ingen i VKR-regeringen tænkt på, hvad området skulle bruges til. Det lå bare tomt og ubenyttet hen. Her har Leif Ziegler fotograferet Bådsmandsstrædes Kaserne i 1971 fra en bygning ud til Prinsessegade. Mange af træbygningerne på kasernen er siden nedrevet. Th. ses kasernens hestestalde. Artilleriet var langt op i 1930erne hestetrukket.  Kort efter rykkede slumstormerne ind, og Christiania var skabt.

De gamle jernklunsere. Foto: Leif Ziegler

Syvtallerne
Leif Ziegler nåede rundt i hele København og på Frederiksberg . Her er han i 1966 i Nordvest kvarteret.'Syvtallerne' på Blytækkervej holder pause. Det var klunserne, datidens genbrugseksperter, der med deres bøjede jern 'syvtallet', gennemrodede skrallebøtterne for alt som kunne sælges til 'produkthandlerne' til genbrug.  

Læs også

Mai gik over vejen i regnvejr og mørke på Amager: Nu efterlyser hun manden, der kørte hende ned

- Hele kvarteret bag Lygten opstod som ren spekulation, op til Brønshøjs indlemmelse i København i 1901. Oprindeligt havde gaderen navne efter Christian IX og Dronning Louises store børneflok. Men gadenavnene blev fra midten af 1900-tallet ændret til navnene på gamle fag og håndværk. Dette kvarter er i dag stort set helt forandret.

Bogen ' Byen der forsvandt' er udgivet fra Løfbergs Forlag og koster 398 kroner.

Fotograf søger modeller til et nyt numsegalleri - men billederne går til et godt formål