19.000 gadelamper udskiftet i København - nu sparer kommunen millioner på el

København er rykket nærmere målet om at blive verdens første CO2-neurtrale hovedstad i 2025.

 

Et omfattende fornyelsesprojekt i København har nået sin afslutning, efter at 19.000 gadelamper gennem de seneste år er blevet udskiftet med nye energibesparende LED-armaturer.

De såkaldte Smart City-installationer giver en energibesparelse på 55 procent, hvilket i kroner og ører betyder, at København Kommune sparer 12,5 millioner kroner om året på el i forhold til forbruget i 2013. 

På miljøsiden sparer kommunen vil på grund af fornyelsen 3.200 ton CO2 om året i forhold til 2010, og dermed rykker København nærmere ambitionen om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

København har fået 19.000 LED-gadelamper, som både gavner miljøet og kommunekassen.

- København har en ambitiøs målsætning om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Det kræver massive investeringer de kommende år. Og udskiftningen af vores gamle gadelamper er et godt sted at sætte ind, da det giver markante energibesparelser og samtidig giver den moderne belysning en række fordele for københavnerne, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

Læs også

Mai gik over vejen i regnvejr og mørke på Amager: Nu efterlyser hun manden, der kørte hende ned

De 19.000 LED-gadelamper er spredt ud over byen, så fodgængere og cyklister får glæde af dem. Lyset er nemlig stærkere og mere hvidt fra de nye energibesparende lygter, og det øger sikkerheden og trygheden på gader og stræder, mener borgmesteren. 

Københavns Kommune har investeret 283 millioner kroner på fornyelsen af gadelamperne.

Her er gadelamperne udskiftet
Amager Vest: 2.250
Amager Øst: 1.786
Bispebjerg: 1.670
Brønshøj-Husum: 2.527
Indre By: 1.629
Nørrebro: 800
Valby: 2.539
Vanløse: 2.450
Vesterbro-Kgs. Enghave: 1.451
Østerbro: 1.712
I alt: 18.814

Lærke fra Amager advarer cyklister i mørket: 'Hvor svært kan det være at huske de lygter?'

 

Oplevelser i København