Tillykke til en farverig kæmpe i bybilledet: Palads fylder 100 år i dag

Palads har ligget lige ved siden af Vesterport Station i 100 år.

Københavns ikoniske biograf Palads fylder 100 år i dag. Byhistoriker Allan Mylius Thomsen kigger tilbage på bygningens farverige historie.

 

Blogindlæg af Allan Mylius Thomsen. 

I dag fylder Palads Teatret 100 år - og det er ikke den gamle hovedbanegård.

Påstanden om, at Palads Teatret er Københavns gamle hovedbanegård, dukker jævnligt op - og det er der en grund til, selvom det er forkert.

1. december 1911 lukkede arkitekt Herholts gamle banegård fra 1864, hvis store perronhal var båret af 36 træbuer. Bygningen stod til nedrivning.

Læs også

Historien bag vejnavnet: Derfor hedder det Strøget

Biografpioneren Constantin Philipsen lejede i 1912 bygningen i tre år for 20.000 kroner og investerede 170.000 kroner i at ombygge banegården til Nordeuropas største biografteater.

Den blev indviet 18. oktober 1912 som Palads Teatret. Københavnerne døbte det straks 'Ta-plads-teateret'.

Indgangen var ud mod det nuværende Axeltorv overfor Jernbanegade, og enderne, blandt andet ud mod Vesterbrogade, var tilmuret.

Den tyske officersrestaurant 'Wehrmachtsgaststätte Deutsches Eck' i den gamle restaurant Lodberg ca. 1943. Tv. den spærrede Hammerichsgade. Foto: Nationalmuseets Billedsamling

Palads Teatrets pragttrappe i 1919, hvor den underste del blev fjernet i 1989, for at få plads til billetsalg o.l. Foto: Københavns Museum

Da første verdenskrig udbrød, løb lejekontrakten ud, og bygningen skulle nu nedrives. Philipsen solgte sine rettigheder til Sophus Madsen.

Han købte en grund mellem den gamle biograf og vandværket i Studiestræde. Her lader han fra 1917 arkitekterne Andreas Clemmensen og Johan Nielsen opføre en bygning i nybarok stil med en ny Palads-biograf og restaurant Lodberg.

Trapperummet var midtpunktet i en bygning, hvor teatersalen optog den østlige ende, og en restauranten optog den vestlige del.

Oppe på taget finder en drabelig kamp sted. Her står kunstneren Kai Nielsens sandstensskulptur 'Atlet og tyr' og prøver kræfter. Både kunstneren og københavnervidet kaldte den ”'rsus og tyren'.

​​Program fra det første Palads Teater, der blev revet ned i 1917. 

Alle dengang vidste, at Ursus var den enormt stærke slave i romanen Quo vadis, der frelste den kristne heltinde i det gamle Rom ved i Colosseums arenaen at tage tyren ved hornene. Det kom der flere Hollywood-film ud af.

Siden er figuren blevet forgyldt.

Udenfor den nye bygning anlagde kommunen Axeltorv i forbindelse med opførelsen af landbrugets Axelborg. Biografen blev indviet 26. januar 1918.

Biografen blev i 1926 solgt til Carl Bauder, der sad i Nordisk Films bestyrelse, og i 1929 blev biografen indlemmet i Nordisk Film. Her var der nu premierer på både Nordisk Films produktioner og en række udenlandske storfilm.

Palads Teateret fotograferet af Peter Elfelt 18. september 1919. Restaurant Lodberg til venstre. Biografen til højre. Foto: Københavns Museum

Restaurant Lodberg i 1919 i Palads Teatret beliggende på bygningens første sal. Foto: Københavns Museum

Restaurant Lodberg blev under anden verdenskrig overtaget af besættelsesmagten som officersrestauranten 'Wehrmachtsgaststätte Deutsches Eck'.

Efter krigen blev den restaurant for allierede officerer med navnet 'English Corner'. Herefter skiftede den navn flere gange til blandt andet 'Palmehaven', 'Le Carrousel', 'Hard Rock Café' og 'Daddy's Dance Hall'.

Men det begyndte at gå dårligt for de traditionelt store biografer i København. Palads Teatret kørte med fire daglige forestillinger og et stadig mindre besøgstal.

Inspireret af Concorde Marignian-biografen i Paris påbegyndes 4. juni 1978 en større ombygning til mindre biografsale. 24. juni blev de første seks sale fra nr. 7 til 12 taget i brug.

Postkort af Palads Teateret ca. 1920. Foto: Københavns Museum

Den oprindelige biografsal med sine 1.519 pladser blev opdelt i seks mindre biografer - tre på den gamle balkon og tre på gulvet. Her havde sal 1 nu 821 plader.

1. september stod biografen færdigrenoveret og kunne fremvise film i 12 sale. Det blev en succes, så Nordisk Film valgte at udvide med yderligere fem sale i kælderen, som stod færdige 1. september året efter.

Både den gamle restaurant og biografsal forsvandt.

Der blev lagt et betondæk ind i bygningen, så der kunne indrettes små biografer på første sal, hvad også krævede en ny tagkonstruktion. Der blev sat betonpiller gennem bygningen, så den kunne bære den nye konstruktion.

Palads Teateret under opførsel i 1917. I forgrunden tipvogne, der arbejder ved anlæggelsen af Boulevardbanen i jernbanegraven ved siden af biografen. Foto: Københavns Museum

Palads Teaterets store biograf og balkon i 1919. Alt blev fjernet for at få plads til de 17 mindre biografsale, som i dag er i bygningen. Foto: Københavns Museum

I stueetagen indrettes slikboder, små barer og fastfood-salg. I kælderen indrettes også diskotek.

I 1989 blev hele bygningen under store folkelige protester malet af Poul Gernes. Ved den lejlighed blev det nederste forløb af den indvendige pragttrappe revet ned til fordel for skranker til billetsalg.

I dag har Palads Teatret 17 sale i alle størrelser fra helt små med 50 pladser til 547 pladser i sal 1.

Læs også

Palads fylder 100 år: Fødselsdag fejres med gratis popcorn til alle

Nu er udviklingen ved at løbe fra denne form for biografdrift, og bygningen er stærkt nedslidt. Ejeren Nordisk Film er derfor gået med i planerne om at nedrive bygningen og lade en moderne biograf indgå i et nyt bolig- og erhvervsbyggeri, der blandt andet skal overdække banegraven.

Så Palads Teatret fremtid er usikker.

Allan Mylius Thomsen er suppleant til Borgerrepræsentationen for Enhedslisten i Københavns Kommune. Han er desuden forfatter til flere bøger og byhistoriker. Han har senest udgivet bogen 'Byen der forsvandt' om København i gamle dage.

Historien bag det gamle kvarter i Indre By: Derfor bliver det kaldt Pisserenden

 

Oplevelser i København