Historien bag navnet: Derfor hedder det Trianglen

Trafikcentralen Bien blev tegnet og opført af arkitekten P.V. Jensen Klint i 1907, med toiletter, kiosk og billetsalg. Her fotograferet i 1927. Foto: Københavns Museum

Byhistoriker Allan Mylius Thomsen fortæller historien bag de københavnske gadenavne. I dag skal vi til Østerbro.

 

Blogindlæg af Allan Mylius Thomsen.

Den lille trekantede plads på Østerbro, hvor flere store gader mødes, er resterne af et af Christian 4’s store befæstningsarbejder.

Et af Christian 4’ store befæstningsprojekter var, at der skulle anlægges en ydre befæstning udenfor Søerne. Udenfor dem lå de åbne 'fælleder', der var borgernes fælles græsningsarealer.

Læs også

Historien bag de gamle gader i Indre By: Sådan har 'de latrinære stræder' fået deres navn

På østflanken opfører han en skanse, hvortil han i 1630 flytter sit hospital 'Vartov' fra Hellerup. For enden af Sortedams Sø anlægges en dæmning og over søen og i til Vartov Skanse.

På den løber den sandede og ofte ufremkommelige landevej mod Helsingør, den nuværende Østerbrogade. Under den svenske belejring 1658-60 ødelægges Vartov og flytter siden ind til København. Befæstningen opgives.

Axel Poulsens 'Genforeningsmonument', hvor Sønderjylland kommer hjem til Mor Danmark, blev rejst i 1930, og bekostet af Carlsberg Fonden. Foto: Københavns Museum

Trianglen 1886 med udsigt af den stadig landlige Østerbrogade. Man ser spiret af Østerbros første kirke Sankt Jacobs Kirke, der blev opført i 1878. Th. Nordre Frihavnsgade. Foto: Københavns Museum

Derefter bliver området uden for voldene belagt med demarkation. Et område hvor der ikke måtte bygges i grundmur. Hvor Vartov havde stået, opføres Østerbro Mølle.

Københavns blegemænd og 'blegdamme', der havde ligget mellem Søerne og voldene, var i 1660’erne blevet flyttet over på den anden side af Søerne. De lå fra Sankt Hans Gade hen langs Blegdamsvej til Trianglen.

Fra Østerbrogade løb vejen ned til kalkbrænderierne ved kysten. Denne vej fik i 1892 navnet Nordre Frihavnsgade.  I 1750 nyanlægges Øster Allé over Øster Fælled.

Træerne fra 'Krinsen' på Kongens Nytorv udplantes som allétræer. Det var kongens udfaldsvej fra Østerport, når han skulle til sine jagtområder i Nordsjælland.

Trianglen og Øster Allé fotograferet i 1922, da arkitekten Thorvald Jørgensens Østre Postkontor var nyopført. Etageejendommen på hjørnet af Østre Allé har afløst den provinsielle ville. Foto: Københavns Museum

Trafikcentralen Bien blev tegnet og opført af arkitekten P.V. Jensen Klint i 1907, med toiletter, kiosk og billetsalg. Her fotograferet i 1927. Foto: Københavns Museum

Øster Allés vejlinje ind til landevejen krydser Blegdamsvej, og derved opstår den trekantede plads Trianglen. Navnet, som er det latinske ord for trekant, ses med sikkerhed brugt om den trekantede plads fra midten af 1800-tallet.

Her stod Østerbro Mølle, indtil den brændte i 1835. Da den såkaldte demarkation ophæve i 1856, begyndte det tunge etagebyggeri at vokse frem langs søerne, og på indre Østerbro. Men allerede fra 1852 begyndte provinsielt byggeri at fortrænge blegemændenes jordlodder.

Læs også

Historien bag vejnavnet: Derfor hedder det Strøget

Den nuværende karrebebyggelse på Trianglen begynder i 1857. Pladsen blev et trafikknudepunkt, bl.a. for det voksende sporvognsnet.

Fællederne var stadigt militært træningsområde. Men efterhånden begynder også offentligt byggeri at vokse frem ved Trianglen. I 1902 opføres Østre Elektricitetsværk. Midt på Trianglen lader København Sporveje i 1905 arkitekten P.V. Jensen Klint opføre trafikcentralen 'Bien', der i folkemunde fik kælenavnet 'suppeterrinen'.

Trianglen 1886. De tunge boligkarrer er ved at afløse det landlige provinsbyggeri. Træbygningen på billedet tilhører ”Kjøbehavns By- og Hustelegraph”, hvor man kunne indlevere sit telegram, der så blev telefoneret til den Bytelegraf, der lå nærmest modtageren, og herfra udbragt med bud. Den blev oprettet i 1879, to år før den første telefoncentral. Foto: Københavns Museum

Trianglen ca. 1890. Det var denne side, ned mod Søerne, at det første etagebyggeri blev opført fra 1857. Foto: Københavns Museum

I 1922 opføres Østerbro Posthus. Her bor i dag Postmuseet. Da militæret forlader fællederne, får finansborgmester Jens Jensen stoppet yderligere byggeri, og i 1909 udlagt dele af området som 'Fælledparken', mens en yderligere del fra 1911 bliver udlagt som Københavns Idrætspark og Østerbro Station.

Læs også

Historien bag navnet: Derfor hedder det Nyhavn

Efter genforeningen i 1920, donerer Carlsberg Fonden i 1930 kunstneren Axel Poulsens 'Genforeningsmonument', som danner indgangspartiet fra Trianglen til Fælledparken. Det vil igen komme til ære og værdighed, når den nye Metrostation står færdig.

Allan Mylius Thomsen er suppleant til Borgerrepræsentationen for Enhedslisten i Københavns Kommune. Han er desuden forfatter til flere bøger og byhistoriker. Han har senest udgivet bogen 'Byen der forsvandt' om København i gamle dage.

Historien bag navnet: Derfor hedder det Halmtorvet og Sønder Boulevard

 

Oplevelser i København