Historien bag navnet: Derfor hedder det Halmtorvet og Sønder Boulevard

Sønder Boulevard/Den Hvide Kødby fotograferet i 1941.

Byhistoriker Allan Mylius Thomsen fortæller historien bag de københavnske gadenavne. I dag skal vi til Vesterbro.

 

Blogindlæg af Allan Mylius Thomsen.

27. juni 1847 trak damplokomotivet Odin det første tog fra København til Roskilde. Før denne historiske begivenhed, var der foregået et større anlægsarbejde.

Den første hovedbanegård lå næsten der, hvor den nuværende tredje ligger. Banelinjen blev anlagt i Kalvebod Strand, helt nede ved kysten, på en anlagt dæmning. Jorden kom hovedsageligt fra gennemgravningen af Valby Bakke, hvor banen var ført igennem.

Læs også

Historien bag vejnavnet: Derfor hedder det Strøget

Ud fra kysten stak kun Svendsens Pynt, der var opstået af bygningsaffald efter det engelske bombardement i 1807. Her lå det lille forlystelsessted Enighedsværn, der var bygget som sommerpalæ.

Alfred Benzons kemiske fabrik på Sønder Boulevard 7, opført 1863. Foto: Københavns Museum.

Ellers var området mellem Vesterbrogade og kysten ret ubebygget og præget af haver, gartnerier og de lange reberbaner, hvor datidens tovværk blev spundet. Jernbanen var egentligt tænkt som en forlystelsesbane til Roskilde, men blev hurtigt en transportmæssig succes.

Udenfor banen, ved den daværende kyst, anlægger kommunen i 1856-57 byens første gasværk, hvorfor tilkørselsvejen fra Vesterbrogade i 1856 fik navnet Gasværksvej. I forlængelse med gasværket opføres ny industri, bl.a. Alfred Benzons kemiske fabrik i 1863.  

Efterhånden begyndte byggeriet på Vesterbro at brede sig ned til banedæmningen, og mange af tværgaderne anlægges. Jernbanens succes medførte, at der blev anlagt en ny Hovedbanegård med en ændret baneføring i 1864.

Den Brune Kødby ca. 1875. Øksnehallen var endnu ikke opført, og havnekajen ved Kalvebod Løbet stod ven nuværende Ingerslevsgade. Foto: Illustreret Tidende

 Den Hvide Kødby fotograferet i 1941. Foto: Københavns Stadsarkiv

Nu henlå det brede jernbaneterræn tomt hen.

I 1870 købte Københavns Kommune ejendommen Enighedsværn ved jernbanelegemet. Her opførtes det kvægtorv, som vi i dag kender som 'Den Brune Kødby'. Det betød, at jernbaneterrænet bevarede sit brede ubebygget areal.

Læs også

Historien bag det gamle kvarter i Indre By: Derfor bliver det kaldt Pisserenden

Halmtorvet og Sønder Boulevard

På det inderste stykke flyttes i 1897 byens halmtorv herud fra nuværende Rådhusplads. Folk brugte stadig halm i sengene, og frem til efter anden verdenskrig var der stadig kreaturer, heste og andre husdyr i byen. Så dette stykke navngav man Halmtorvet. Indtil da havde det heddet Ny Stormgade.

Resten af jernbaneterrænet ud til Vester Fælledvej navngives samme år Sønder Boulevard. Nordsiden bebygges efterhånden.

Bøndervogne med halm på Halmtorvet ca. 1900. Foto: Københavns Museum

Sønder Boulevard ca. 1925, stadig med ubebyggede grunde. På venstre side ses først Valdemarsgade og derefter Oehlenschlægersgade. Foto: Københavns Museum

Presset på de danske jernbaner voksede konstant. Derfor blev det nødvendigt at anlægge en ny tredje Hovedbanegård, med tilhørende tilkørsels- og rangerterræn. Derfor fyldes der nu op i stranden, fra nuværende Ingerslevsgade, og ud til Kalvebod Brygge.

Den nye Hovedbanegård indvies i 1911. Omkring den opføres en lang række hoteller til at modtage de rejsende. Fra nuværende Skelbækgade, der til 1942 hed Halmtorvsgade, og ud mod Vester Fælledvej var der stadigt ret ubebygget. Her lå et klondyke området, som blev kaldt Hansens Plads.

Men stor boligmangel medførte, at bl.a. AAB begyndte at bygge boliger på grunden ned til Ingerslevsgade. Vestre Gasværk nedlægges i 1927, og kommunen opfører Den Hvide Kødby.

Maleri fra 1880 af jernbanedæmningen i Kalvebodstranden. Tv. det første gasværk, th. reberbanerne fra Vesterbrogade. Gasværksvej er ført under jernbanen i en tunnel. Foto: Københavns Museum

Vester Gasværk som nedlægges i 1927, hvorefter Den Hvide Kødby opføres. Foto: Københavns Museum.

Der indrettes Fragtmandshal i Den Brune Kødby.

I dag er slagtevirksomheden og det meste erhvervsliv forsvundet, og Halmtorvet og Sønder Boulevard er blevet populære forlystelses- og boligadresser.

Allan Mylius Thomsen er suppleant til Borgerrepræsentationen for Enhedslisten i Københavns Kommune. Han er desuden forfatter til flere bøger og byhistoriker. Han har senest udgivet bogen 'Byen der forsvandt' om København i gamle dage.

Historien bag de gamle gader i Indre By: Sådan har 'de latrinære stræder' fået deres navn

 

Oplevelser i København