Historien bag navnet: Derfor hedder det Esplanaden

På hjørnet af Toldbodvej og Grønningen lå den populære Esplanade Pavillon, der blev opført 1884-85. Den var et yndet udflugtsmål for københavnerne, men blev siden revet ned og området omlægges til Churchillparken. Foto: Københavns Museum.

Byhistoriker Allan Mylius Thomsen fortæller historien bag de københavnske gadenavne. I dag skal vi en tur på Esplanaden.

 

Blogindlæg af Allan Mylius Thomsen.

Den gamle vej til Københavns Toldbod, der blev en mondæn gade.

Meget af det gamle Københavns topografi skyldes Christian IVs store udvidelser af byen i 1600-tallet. Blandt andet flyttede han byens Toldbod ud fra Holmens Kirke i 1627. Han påbegyndte allerede i 1608 en udvidelse mod øst af sit Ny København. Her opkøbte han 4.200 hektarer jord, og fik gravet en grøft fra Nørre Port og ud til kysten.

Her anlagde han også Sankt Annæ Skanse, som siden blev ombygget til Kastellet. Den blev suppleret med et armeret blokhus på Amagersiden, og de dække indsejlingen til Københavns Havn.

Toldbodvej set mod Toldboden fotograferet af Elfelt ca. 1895. Tv. ligger Garderhusarkasernen, som lukkede i 1898, hvorefter et tungt karrebyggeri voksede frem. Det var på dette stykke, at beboerne begyndte at kalde gaden 'Esplanaden.' Foto Københavns Museum.

Garderhusarkasernen mod Store Kongensgade før nedrivningen, ved den endnu smalle ”Grønningen” ca. 1904. Der er her at Bornholmsgade-kvarteret vokser frem. Foto: Københavns Museum

Alle skibe, varer og personer der kom til byen fra søvejen, skulle nu gennem den nye Toldbod. Fra udfaldsvejen mod Helsingør, i dag Store Kongensgade, anlægges på en dæmningen en vej i det sumpede terræn ned til Toldboden.

Læs også

Kom ind og få Guinness og gratis fadøl, når Old Irish Pub slår dørene op fredag på Gråbrødretorv

Den fik naturligt nok navnet Toldbodvej.  Senere anlægges ca. 1690 Ny Toldbodgade fra Nyhavn og ud langs kysten.

På hjørnet af Toldbodvej og Grønningen lå den populære Esplanade Pavillon, der blev opført 1884-85. Den var et yndet udflugtsmål for københavnerne, men blev siden revet ned og området omlægges til Churchillparken. Foto: Københavns Museum.

Hjørnet af Toldbodvej og Amaliegade 1920. I dette område lå den anden Botanisk Have. I kælderen lå i mange år en skibsprovianteringsforretning, medens der stadig var liv i havnen. Foto Københavns Museum.

Da Frederiksstaden anlægges fra 1749 skænker Frederik 5. i 1752 Universitetet arealer på begge sider af Amaliegades endnu ikke gennemførte forlængelse til en ny Botanisk Have. Men denne have bebygges efterhånden af blandt andet Toldvæsnet, der opfører sine store pakhuse i 1770'erne og 1780'erne blandt andet på tværs af Ny Toldbodgade, hvad gav gaden sig knæk. Botanisk Have flyttes i 1778 til haven bag Charlottenborg.

I 1781 lader Kastellets kommandant general H.W. von Huth området mellem befæstningen og Toldbodvej beplante med træer på fæstningsanlæggets yderste 'glacis' mod byen. Et sådan fladt ubebygget område mellem en fæstning og byen hedder på fransk en ”esplanade”. Det blev en meget yndet promenade. I området mellem den smalle militære vej, 'Grønningen,' Store Kongensgade og Toldbodvej opføres i 1789 Husarkasernen.

Læs også

Den Blå Planet inviterer til musikalsk undervandsrejse, når der afholdes livekoncert foran hammerhajer og havdyr

På den anden siden af Tolbodvejen voksede statelige og herskabelige ejendomme frem fra 1790 på stykket fra Store Kongensgade til Amaliegade. Her boede bl.a. Frederik VIs elskerinde oberstinde Bente Dannemand og senere konseilspræsident J.B.S. Estrup. Husarkasernen flytter i 1898 til Øster Fælled. Her et stenkast fra Kastellet opføres et stateligt bolig- og erhvervskvarter. Grønningen udvides og navngives officielt som gade i 1907. Dele af Kastellets yderværker sløjfes for at give plads til den brede boulevard, der fører fra Store Kongensgade ud til Østerport Station.

Søndre Toldbods imposante frilagerbygning fra 1891 på hjørnet af Esplanaden og Amaliegade. Her opfører A.P. Møller fra 1976 sin nye hovedkontor. Foto Københavns Museum.

Ved indkørslen til Toldboden, stod der en række lave bygninger der alle blev nedrevet i 1891, da det store Søndre Toldbods-lager skulle bygges. Bygningen og grunden, som ejedes af staten, dannede en runddel mellem Hotel Toldbod Vinhus og Løveporten til Toldboden. I Baggrunden taget over den gamle Toldkammerbygningen. Foto Københavns Museum.

I lang tid var indkørslen til Toldboden rodet, og omgivet af lystige sømandsværtshuse. Derfor fik området øgenavnet 'Lumskebugten,' da en sømand skulle have en rygrad af stål, for at slippen gennem den med hyren i behold. Arkitekten G.F. Hetsch får fra 1843 til 1856 nydesignet indgangspartiet til Toldboden med de to buegange og 'Løveporten,' som har overlevet til vore dage.

Nordre Toldbods Plads med Christian 6.s ombyggede Toldbod fra 1733 tv, og de gamle Toldboder th., fotograferet ca. 1860. Her bygges Nordre Toldbodsbygning th. som i dag er By & Havns hovedkontor. Tv. ligger i dag A.P. Møller Mærsk hovedkontor.

I 1891 blev Christian 6. ombyggede Toldbod fra 1733 afløst det store frilager, der gik helt op til Amaliegade. På stykket af Toldbodvej fra Store Kongensgade til Grønningen, begynder de nye og fine beboere fra 1906 at kalde gadentyket 'Esplanaden.' Det gav også postale problemer med adresserne Toldbodvej og Ny Toldbodgade. Derfor ændres hele Toldbodvejs navn i 1953 til det franske fæstningsudtryk ”Esplanaden”. Ny Toldbodgade forenkles til Toldbodgade.

Men efter anden verdenskrig ændres transporten af varer og gods fra skibe til tog og biler. Det store frilager ved havnen var ikke længere nødvendigt. Derfor sælger staten området til A.P. Møller Mærsk, der i 1976-78 nedriver frilageret, og påbegynder den store kontorbygning 'huset med de blå solbriller,' der nu er gennemført op til Amaliegade. Så den gamle adgangsvej til Københavns Toldbod blev til den mere facionabel franskklingende Esplanaden.

I dag er Esplanaden synonymt med A.P. Møller Mærks hovedkvarter. Foto: Scanpix

Allan Mylius Thomsen er suppleant til Borgerrepræsentationen for Enhedslisten i Københavns Kommune. Han er desuden forfatter til flere bøger og byhistoriker. Han har senest udgivet bogen 'Byen der forsvandt' om København i gamle dage.

Oplev landets største turnering for computerspil, når Copenhagen Games indtager Bella Centeret

 

Oplevelser i København