Kinopalæet var filmselskabet ASA's pragtbiograf. Den lå på hjørnet af Gammel Kongevej og Vodroffsvej. Bygningen blev Schalburgteret under krigen og genopført. Den blev helt nedrevet i 1960, og en ny biograf blev indrettet i Codan Hus. Den lukkede i 1981. Foto: Københavns Museum

Byhistoriker Allan Mylius Thomsen fortæller historien bag de københavnske gadenavne. I dag skal vi besøge Gammel Kongevej.

Blogindlæg af Allan Mylius Thomsen.

Landevejen fra København mod vest har altid udgået fra Vesterport. Den første stod ud for Vestergade. Den anden Vesterport stod til 1668 på den nuværende Rådhusplads, hvor også den tredje og sidste stod til 1857.

I starten af 1500-tallet foretages der en række opdæmninger udenfor byen, der skulle skaffe vand til voldgravene og ikke mindst vandforsyningen. Ved disse dæmninger, kunne der nu føres nye veje mod vest.

Ved opdæmningen af Gedvedåen opstår Peblingesøerne. Sankt Jørgens Sø omtales første gang i historiske kilder i 1530 som ‘Sancti Jyrgenns Søø’. Den har navn efter Københavns gamle spedalskhedshospital, der til 1524 lå ud mod landevejen, og var indviet til Sankt Jørgen.

Allerede i 1863 blev der oprette sporvogne mellem Frederiksberg og København. Sporvognen her tilhørte Frederiksberg Sporvejsselskab og kørte fra Smallegade, ad Gammel Kongevej til Vester Farimagsgade. Civilingeniør Adolph Keiflers sporvogn udmærkede sig ved, at den både kunne køre, hvor der var skinner – og hvor der ikke var. Ca. 1872. Foto: Københavns Museum
Længere ude opdæmmes Grøndalåen, hvorved Damhussøen opstår. Ved disse dæmninger anlægge i 1562 en ‘kongevej’. Generelt var vejene dårlige og ofte ufarbare. Derfor blev der anlagt særlige ‘kongeveje’ – ‘vej forbeholdt til brug for kongelige’.

Bag dæmningen til Sankt Jørgen Sø over Frederiksberg og ud til dæmningen ved Damhussøen anlægges i 1562 en sådan ‘kongevej’. Der var faktisk en gammel kongevej mere på Frederiksberg. Den gik fra kongens Ladegård, hvor det gamle Radiohus ligger, til Islev – svarende til stykket Rolighedsvej til Godthåbsvej.

Christian 4. lader to nye landeveje anlægge ud fra byen, der nogenlunde er svarende til Gammel Kongevej og Vesterbrogade. De var forbundet med en tværvej hvor gaden Trommesalen i dag løber.

Gammel Kongevej ca. ved krydset Svanholmsvej – Værnedamsvej ca. 1890. Brolagt gade med sporvognsskinner. Længere ude ses en hestesporvogn. Tv. Værnedamsvej, der har navn efter en ølbrygger og gæstgiver der Verner Dam, der anlagde vejen ca. 1733. Foto: Københavns Museum

Kongevejen blev åbnet for almindelige borgere i 1641. Frederiksberg tilhørte dengang Hvidovre Sogn, og der var ‘demarkationsbestemmelser’, der forbød grundmuret byggeri i en vis afstand fra Københavns Volde.

Allerede i 1663 får kongehuset et sommerhus, ‘Prinsessegården’, i hvad dengang hed ‘Ny Amager’ eller ‘Ny Hollænderby’, ved den nuværende Frederiksberg Runddel.

De vælger en anden rute ud til Prinsessegården. Så fra 1728 omtales kongevejen som den ‘gamle Kongewæy’. I 1775 lægges Vesterbrogade over Valby Bakke, hvad yderligere affolker den gamle kongevej.

Stik af den landlige idyl på Gammel Kongevej i 1840. Her hjørnet ved Værnedamsvej. Foto: Frederiksbergs Stadsarkiv

Kinopalæet var filmselskabet ASA’s pragtbiograf. Den lå på hjørnet af Gammel Kongevej og Vodroffsvej. Bygningen blev Schalburgteret under krigen og genopført. Den blev helt nedrevet i 1960, og en ny biograf blev indrettet i Codan Hus. Den lukkede i 1981. Foto: Københavns Museum

Bag voldene i København var byen efterhånden totalt overbebygget og overbefolket. Derfor begynder velhavende københavnere at bygge landsteder udenfor byen. Frederiksberg var i høj grad stadig en landsogn, præget af landbrug og gartnerier.

Allerede i 1847 bygges den første Ville Taarnborg ved hjørnet af Gammel Kongevej og nuværende Tårnborgvej. Gaden fik navn efter villaen i 1869. Demarkationsbestemmelserne omkring København ophæve i 1856.

Frederiksberg udskilles fra Hvidovre som selvstændigt sognekommune i 1857. Ved den lejlighed får grundejerne lov til at stemme om de ville tilhører Frederiksberg eller København.

De mange gæstgivere mellem Vesterbrogade og Gammel Kongevej, ud til Værnedamsvej, stemmer sig ind i København. Primært fordi der skulle betales brændevinsskat på Frederiksberg. Det skulle der ikke i København. Derfor blev dette stykke af Gammel Kongevej en del af København.

Københavns Vandforsynings bygning fra 1891. Bygningen blev tegnet af Københavns Stadsarkitekt Ludvig Fenger. Den fungerede som pumpestation til 1950. Herefter overgik den til Københavns Vejvæsen, der brugte den som lager til vejsalt og derfor i folkemunde erhvervede navnet ‘Saltlageret’. I 1975 blev Saltlageret omdannet til spillested. Det fungerede til 1987, hvorefter der skulle gøres plads til Tycho Brahe Planetariet, tegnet af arkitekt Knud Munk. Til gengæld betalte Urania Fonden, der står bag planetariet, 3 mio. kr. til ombygningen af Pumpehuset i det gamle vandværk i Studiestræde til musiksted. ‘Saltlageret’ blev revet ned 18. maj 1987. Foto: Københavns Stadsarkiv

Basarbygningerne på det gamle jernbaneterræn ved Gammel Kongevej og Vester Farimagsgade ca. 1930. Gammel Kongevej bliver først ført igennem til Axeltorv da dette anlægges i 1917. Indtil da, drejede den ind til Vesterbrogade af nuværende Trommesalen. Hvor basarbygningerne ligger opføres det store kontorhus, med bl.a. Imperial Biografen i 1961. Foto: Københavns Museum

Nu begynder der en voldsom villabebyggelse på Frederiksberg både på den i 1697 1700-04 anlagte Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej.

Det var statelige huse, ofte omgivet af store grønne haver. Men både Københavns og Frederiksbergs vækst gør, at mange af de smukke villaer forsvinder, og afløses af monumentalt etage-og karrebyggeri.

Gammel Kongevej bliver Frederiksbergs handelsgade med de mange specialforretninger. Den gamle kongelige landevej blev til én af Frederiksbergs hovedgader.

Allan Mylius Thomsen er suppleant til Borgerrepræsentationen for Enhedslisten i Københavns Kommune. Han er desuden forfatter til flere bøger og byhistoriker. Han har senest udgivet bogen ‘Byen der forsvandt’ om København i gamle dage.

Historien bag navnet: Derfor hedder det Esplanaden