Byhistoriker om Tove Ditlevsens barndomskvarter: Vesterbros originale historie fortrænges af sjælløst boligbyggeri

Allan Mylius Thomsen er ked af, at Slagtergårdene formentlig må lade livet.

Allan Mylius Thomsen er ærgerlig over, at et stykke byhistorie forsvinder, når Københavns Borgerrepræsentation sandsynligvis vedtager nedrivningen af Slagtergårdene på Vesterbro i dag. Herunder tænker han tilbage på historien.

 

Blogindlæg af Allan Mylius Thomsen.

Ironisk nok er det i dag, at Københavns Borgerrepræsentation skal behandle det endelige lokalplansforslag om Sundevedsgade-karréen, hvor blandt andet Vesterbros sidste slagtergårde ligger. Det gjorde de også, da stenbroens rose, forfatteren Tove Ditlevsen, blev født netop i dag for 100 år siden i Hedebygade få skridt fra Enghavevej.

Slagtergårdene har ligget der siden midten af 1800-tallet, da demarkationen omkring København blev ophævet i 1856. Nu måtte der bygges i grundmur, og det gjorde slagtermestrene på Vesterbro, hvor erhvervet var forvist til allerede i 1583.

Slagtermestrene var holdne mænd, de byggede i kvalitet. Selvom slagtningerne fra 1888 blev forvist til 'Kjøbenhavns Kvægtorv og Slagtehus', Den Brune Kødby, forblev Vesterbro hjemstedet for slagterne i mange år fremover.

De få tilbageblevne slagtergårde ved Enghavevej er misligholdt, men alle fagfolk, jeg har talt med, fastslår samstemmende, at de er af en kvalitet, der sagtens kan renoveres.

Læs også

Byhistoriker ærgrer sig: Et stykke byhistorie forsvinder

Men sådan vil flertallet i Københavns Borgerrepræsentation det ikke.

De mener, at nogen af de sidste rester fra Vesterbros ydmyge historie skal afløses af ejerlejligheder i luksusklassen. Historie er noget, der forvises til stadig mere udsultede museer, medens Vesterbro skal konverteres til boligområde for den mere velstillede del af befolkningen.

Byens originale historie skal fortrænges af vore tiders sjælløse boligbyggeri.

Tove Ditlevsen voksede op som nabo til disse slagtergårde, der var en del af hendes Vesterbro. En bydel vokset frem som resultat af hæmningsløs spekulation.

Slagtergårdene på Vesterbro.

Sådan så Slagtergårdene ud i 1983. Nu bliver de sandsynligvis revet ned. Foto: Københavns Stadsarkiv

Allerede i 1888, da Storm P var seks år gammel, flyttede hans familie til Enghavevej 10, hvor der lå en række slagtergårde ved siden af hinanden. Hans far var slagtermester.

Her boede han indtil 1892, hvorefter familien flyttede til Vesterbrogade 25. Netop Enghavevej 10 er ejet af kommunen, men er lovet bort til konsortiet, der vil bygge den nye boligblok.

Selvom den værste slum på Vesterbro er udryddet, er der dog stadig få spor tilbage af bydelens historie - blandt andet Slagtergårdene, som var aktivet bolig- og erhvervsområde i hele Tove Ditlevsens liv. Spor, der kan fortælle os og kommende generationer om bydelens ydmyge, men farverige historie.

Det får den sandsynligvis bare ikke lov til.

Læs også

Stor demonstration for bevaring af Slagtergårdene på Vesterbro: 'Nu skal politikerne lytte'

Som medlem af Borgerrepræsentationen vil jeg selv kæmpe til det sidste mod den historieløse her-og-nu profits fortrinsret over de få minder, vi har fra almindelige menneskers liv og dagligdag i et stadig mere strømlinet København. Men desværre har forkæmperne for byens fysiske historier nok ikke flertal.

Ved festlige lejligheder hylder vi gerne fortidens skønånder som Storm P og Tove Ditlevsen. Men de fysiske minder om deres by passer ikke ind i flertallets visioner fremtidens København.

Allan Mylius Thomsen er byhistoriker og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten.

Byhistoriker ærgrer sig: Et stykke byhistorie forsvinder 

 

Oplevelser i København