Hjemløse
I mit daglige job ser jeg ret så mange hjemløse mennesker. Det er sørgeligt, at der ikke er steder nok de kan gå hen. De steder der findes, dækker ikke det behov der er. Hvad skal de hjemløse gøre? De sover i parker, på trapper og opgange og er ude både sommer og vinter. Nogle af dem vil ikke bruge de mest almindelige steder som herberg og natcafeer – spørgsmålet er så – hvor kan de hen og hvordan får man løst deres problem?
Sidst redigeret: 2008-08-05 10:22:36
Skriv en kommentar
-
KommentarerFormateringsguide: (_kursiv_, *fed*, "Link tekst":http://url.dk/)
Jeg sludrer indimellem med hjemløse når jeg venter på bussen eller køber Hus Forbi af en af dem. Mit indtryk er at en del af dem netop ikke har brug for hjælp til at ‘komme tilbage til samfundet’, men en mulighed for at være anderledes uden at være nødt til at leve på gaden.
Jeg tror derfor først man kan begynde at finde holdbare alternativer, når de hjemløse inddrages i udvilkingen af løsningerne – i stedet for at blive behandlet som klienter og sociale subjekter.
Kan i øvrigt varmt anbefale Hus Forbi, køb det for de historier som sjældent når de store medier.
Hus Forbi sælges heldigvist flittigt på min sti gennem byen når der skal pendles.
Det lykkedes mig at få købt det samme nummer to gange her i sommeren … så jeg efterlod nummer to i toget, i håbet om at nogen andre ville læse de gode artikler :-)
Ja, varm rekommendation af Hus Forbi, de holder stilen, og laver fortællinger man ikke finder nogen andre steder.
En midlertidig løsning som mangler støtte http://www.mo-bo.dk
Ja, læste om deres projekt i forrige nummer af Hus Forbi … meget interessant ide.
Der kan også været ret svært at få plads på herbergerne, da der oftest er helt fyldt op. Utroligt at der er “venteliste” for at komme på herberg i dagens danmark.
Ja ! Det er forfærdeligt, at flere og flere mennesker, giver op, og vælger at leve et liv på gaden, og det er faktisk hvad der sker. Derfor skal der sættes ind, længe før man kommer i den situation.Hvordan det problem skal løses, ved jeg ikke.
Men jeg ved, at der er en person, der har kendskab til de hjemløses problemer, og som arbejder hårdt for, at de får et værdigt liv, på deres præmisser.
PREBEN BRANDT
Jeg er medlem af en klub, der for en del år siden, besluttede, at vi ville gøre noget for de hjemløse. derfor henvendte vi os til Preben Brandt, som oplyste os om, at vi kunne gøre stor hjælp ved at skaffe en madbil.
Vi arrangerede en koncert og skaffede midler til bilen. Bilen var så stor en succes, at den nu er kommet på finansloven.
Jeg har været med rundt, og set hvilken forskel bilen gør. Bilen kører rundt de steder, hvor man ved, de hjemløse befinder sig. Dette er nødvendigt, da men har erfaring for, at de hjemløse, når de har de værst, ikke har overskud til selv at henvende sig, for at få hjælp. Bilen har en sygeplejeske med, ekstra tøj, og selvfølgelig mad og drikke. Bilen er også en mulighed for at komme i kontakt med de hjemløse, og på den måde se, om der er andre måder, man kan hjælpe på.
Jeg mener ikke, det gøres hvad der skal, men vil blot påpege, at der er mennesker, der frivilligt arbejder, for at give de hjemløse en bedre hverdag, og de gør et helt fantastisk arbejde.
De projekter ser man mange steder i USA.
Hvor der køre madbiler rundt til de hjemløse, der er nok også flere.
Men det løser jo ikke opgaven, hvordan ville man kunne give dem lysten til stabilitet, lysten til livet, livet uden alkoholer, livet uden smerte i sjælen Og kan man det…
Vi i speedboatrace, har vendt nogle sten, dels denne, for at se hvad vi ønsker at forsøge at bidrage med når musikken spiller.
Sagens komplex er: De fleste mennesker er det sted de ønsker at være, for hvis de ikke var det havde de ydet for at flytte sig, men klart nogle har brug for hjælp, og man skal huske at: Nogle har brugt tid på at lære en, så derfor har vi alle en pligt til at bruge tid på at lære videre, for ellers går cyklusen i stå..