13 børn taget af politiet for flere gaderøverier og voldelige overfald

10 af de mistænkte er under 15 år.

Københavns Politi har anholdt 13 unge for en stribe røverier og overfald i Indre By. Politiet kan ikke rejse tiltale, fordi de fleste er under den kriminelle lavalder.

 

- Københavns Politi slog onsdag formiddag til mod en stor gruppe meget unge mennesker, der mistænkes for en række gaderøverier og voldelige overfald begået i Indre By. De unge mennesker blev hentet i deres hjem eller skoler for at blive afhørt til sagerne.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Sagerne handler om røverier og vold begået fra august i år og frem til nu, hvor de i større grupper har udsat andre unge mennesker for vold og trusler, mens de har frarøvet dem deres værdier.

Læs også

Betjente gjorde uhyggeligt fund på Amager: Kvinde levede med afdød mand i dagevis

- Der er både benyttet knive, pebersprays samt slag og spark i forbindelse med volden. I et enkelt tilfælde er et offer blevet brændt i ansigtet med en cigaret, oplyser politiet.

De unge mennesker er blevet tilbageholdt, efter at politiet i hovedstaden har efterforsket 13 sager om røveri og vold, som de finder så 'tilstrækkeligt belyst', at de ville rejse tiltale, hvis ikke de mistænkte faldt under den kriminelle lavalder, som er 15 år.

Gruppen af mistænkte, som politiet har tilbageholdt og afhørt, er mellem 12 og 15 år. En enkelt er 18 år. 10 af de mistænkte er under 15 år.

- En 15-årig er fremstillet i dommervagten i går og blev varetægtsfængslet i to uger, mens den 18-årige allerede er varetægtsfængslet i en anden sag.

Men de restende 11 slipper altså for at blive sat for en dommer.

Læs også

81-årig blev forfulgt af mand i Netto på Amager - ansatte måtte følge hende ud af butikken

Flere af de unge mistænkte har tilstået røverierne, mens andre har valgt ikke at udtale sig.

Det er nu politiets håb, at en kommunal social indsats med kriminalpræventive tiltag kan få de unge tilbage på rette spor, så de ikke begår lignende grove overfald og gaderøverier i fremtiden.

- Københavns Politi har tidligere registreret en markant nedgang i antallet af røverier efter lignende indsatser mod andre grupperinger af meget unge røvere, hvor indsatsen er blevet fulgt op af kriminalpræventive tiltag og en kommunalt forankret indsats. Det er nu vores håb, at en lignende effekt vil være at spore, siger politikommissær Bjarke Dalsgaard Madsen i pressemeddelelsen. 

Politiet oplyser ikke, om de mistænkte er drenge eller piger.

Vi du have flere lignende nyheder i dit feed? Så følg KBH Politirapport på Facebook.

Voldtægt forhindret af forbipasserende på Christiania: To kvinder holdt fanget i skur i timevis

 

 

 

 

 

 

 

 

Oplevelser i København